torsdag den 22. august 2013

Fokus på: Cassandra Clare - Diskussion: Dæmonernes by - film vs bog

Det er nærmest umuligt at tage ind og se en filmatisering af en bog, man har læst, uden automatisk at sammenligne de to. Og selvfølgelig gjorde jeg også det, da jeg i går var inde og se filmatiseringen af Cassandra Clares bog Dæmonernes by. Dette indlæg er ikke en anmeldelse, men en undren, et oplæg til diskussion og en forvirrende gennemgang af de ting, der ikke fungerede for mig i filmen. Med andre ord; dette indlæg er stopfyldt med spoilers! Tag i stedet og smut herover for at læse min anmeldelse af filmen og herover for at læse min anmeldelse af bogen og vend så tilbage når du enten har set filmen, læst bogen eller begge dele - jeg vil nemlig rigtig gerne høre din mening!

Jeg er godt klar over, at når man går fra et medie til et andet vil noget gå tabt. Jeg er godt klar over, at der er noget der hedder kunstnerisk frihed. Og jeg er godt klar over, at personerne ikke kan være præcis som de var i min fantasi. Men alligevel synes jeg virkelig, at Dæmonernes by fejlede på mange områder, når man sammenligner den med bogen - altså ikke filmen i sig selv, men filmen sammenlignet men bogen. Nedenstående vil komme i punktform (men sandsynligvis ikke kronologisk), for ellers ville det blive en seriøs omgang rablen, der hverken ville være hoved eller hale i:

1. Lad os starte med Jace: Selvom jeg ikke var super vild med ham i bogen, synes jeg alligevel filmen har ændret ham så han er en helt anden person. Historien om falken bliver fortalt på en måde, der er meget ukarakteristisk for Jace og generelt var han en del mere følsom og blød i filmen. Den hårde, sårede Jace var fuldstændig forsvundet under de utallige forelskede blikke han sendte Clary og deres forhold bliver lidt for nemt, når Clary ikke har den kolde Jace at kæmpe mod - desuden fungerer Alec's jalousi slet ikke fordi man nærmest ikke lærer ham at kende og hvordan kan Clary regne ud at han er bøsse efter to sætninger? Det blev simpelthen så overfladisk! Hvorfor er det lige at Jace skal have credit for alle dæmon-drab? I bogen slår Clary selv den første dæmon ihjel og Simon slår Dorothea ihjel – i filmen er det Jace der gør det hele. Clary og Simon bliver forvandlet til uskyldige pus, der ikke kan klare sig selv og Jace er über-sej.

2. Hodges afsløring for publikum om at Jace og Clary faktisk ikke er søskende – mega spoiler, ikke kun for den fremtidig filmhistorie, men også for dem, der endnu kun har læst den første bog! Generelt er Hodges opførsel vildt underlig i filmen og bliver slet ikke forklaret ordentligt.

3. Portalen, der sidder fast og kan 'trækkes ud' i små klumper - what? Jeg kan godt se, at det er skide smart for Jace, men det er så plat! I det hele taget forstår jeg ikke, hvorfor kampen skal foregå på Instituttet og hvordan Jocelyn pludselig kommer derhen.

4. Jace forklarer overfor Clary, hvordan man laver Skyggejægere og får det til at lyde som om at de fire, der bor i Instituttet er de sidste der er tilbage - og Idris bliver ikke nævnt overhovedet! Jeg manglede virkelig det ekstra element og forudser problemer med filmatiseringerne af de kommende bøger.

5. Hvad skete der lige for vampyrerne? Clary snakker så uendelig meget om, hvor smukke vampyrerne er i bogen, men i filmen er de bare virkelig grimme og nærmest zombie-agtige? Desuden gik hele historien omkring Simon bare alt for hurtigt og det blev svagt hintet at han havde ændret sig – selvom jeg ikke er vild med rotte-historien i bogen, følte jeg alligevel at de sprang over noget vigtigt i filmen.

6. Da Clary får af vide, at Jace er hendes bror og hun løber hen og stiller sig ved siden af ham for at tale med ham - hvad gik det lige ud på? Det ser vildt underligt ud og gjorde den dramatiske og vigtige scene til noget komisk.

7. Isabelle og Alec (og Magnus) havde alt for lidt at gøre med filmen og Isabelle ser SÅ meget ældre ud end alle de andre - hun er slet ikke den smukke og feminine pige fra bogen. Og selvom det måske ikke er så vigtigt, savnede jeg lidt mere voksenhed i bogen - det virker bare for urealistisk at 3 unge mennesker står for at redde hele verden med hjælp fra en halvunderlig, halvgammel mand!

Hvad synes I? Var I vilde med fortolkningerne eller havde I visse betænkeligheder? Og nåede I igennem alle mine punkter ;-)

8 kommentarer:

  1. Jeg giver dig 100% ret i alle dine betragtninger. Selvom jeg altid har synes at det var totalt lamt at hun ville udstille dem som søskende, (det er lidt for nemt at regne ud at det var løgn og hvis ikke det var så var det et totalt klamt move fra forfatterens side. Det var det der gjorde at jeg ikke fik læste den næste bog i serien.) Men i filmen virker det endnu værre, det virker endnu mere ligegyldigt. Hvad var formålet lige med at lyve om det for Valentine? Og den måde han fortæller det til Jace er mega urealistisk. I bogen var det Jace der genkendte ham som sin far fra starten af.
    En anden ting er runerne, hvad skete der lige med dem? Jeg tænkte også ligesom dig, der manglede noget omkring Simon havde ændret sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en skam at filmen har taget universet så lidt alvorligt, for det kommer til at skabe problemer, hvis de filmatisere resten af serien! Så selvom jeg ikke var særlig vild med bogen, vil jeg til en hver tid hellere læse den end se filmen.

      Slet
  2. Jeg er meget enig med dig i det hele! Selve jagten efter Simon giver jo endnu mindre mening, når han bare bliver taget (for det må de jo ikke i bogen, de gjorde det jo kun, fordi de troede, han var en rotte??). Og så vidste jeg f.eks. ikke, at han senere bliver til en vampyr, men det spoiler filmen jo så også (og her er jeg mere forarget på vegne af dem, der ikke har læst to'eren og gerne vil, hvilket ikke er mig ;)).
    Desuden blev der jo intet forklaret om fredsaftalen, stelerne, runerne .. jamen ingenting. Der var for lidt af det i bogen, og i filmen er det helt smadret. Der er jo ingen, der ikke har læst bogen, der ved hvad den essentielle forskel på den alm verden og skyggeverdenen er. I stedet blev det bare en action-fantasy film hvor man værsgo har at æde præmissen om, at der er to verdener, og i den her skyggeverden har vi altså en dims vi kan lave tatoveringer med.
    o.O

    SvarSlet
    Svar
    1. Generelt var der bare for mange spoilers, hvilket er skide tarveligt overfor alle der håber på at læse videre. Det er virkelig et dårligt valg fra deres side!

      Det er netop universet og det politiske jeg faktisk holder af i bogen og det manglede bare SÅ meget i filmen. Men jeg hørte et par tøser til premieren sige at de synes den var helt fantastisk og de ville helt sikkert læse bogen nu - så måske man skulle have været 16 år og ikke have haft læst bogen for at elske filmen :D ;)

      Slet
  3. Jeg er faktisk enig med dig i det meste! Det er helt utrolig med nogle af de ting.
    Og jeg har kun læst den første bog -.-

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, hvor surt - så har du da en ide om, hvad der kommer til at ske i de næste bøger.

      Slet
  4. Du har ret i så mange af de her ting. Jeg var inde for at se den med min kæreste, og han endte med ingenting at forstå overhovedet. For der bliver kun givet halve forklaringer, det hele er enormt 'internt', og introduktionen til hele universet er nærmest ikke-eksisterende.

    Og Hodge, really? Hvad skete der lige dér?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor surt for ham - kan sagtens forestille mig at man ikke forstår særlig meget, når man ikke har læst bogen. Det er for dårligt at det ikke er ordentlig forklaret!

      Jeg fattede det bare slet ikke - han havde så underlig en rolle i filmen!

      Slet