lørdag den 28. april 2012

Om vielsesringe og sygdom

I dag skulle have været en fantastisk dag. Vi skulle ud og købe vielsesringe og ordne ønskeseddel i Imerco. Derefter skulle vi til 60 års fødselsdag kl. 13 og jeg skulle videre til afslutningsfest med min klasse senere. Men da jeg vågnede, var jeg fuldstændig kvæstet. Det meste af min krop gør ondt ved bare den mindste berøring og min mave er helt rundt på gulvet. Jeg har kvalme og føler hele tiden, jeg er lige ved at kaste op. Desuden er der kommet en hovedpine snigende her sidst på dagen.

Vi kom dog ind og fik købt vielsesringe (jeg elsker dem, de er bare lige mig!) og vi fik lavet ønskeseddel. Jeg overvejede at blive væk fra fødselsdagen, men endte med at tage med. Men jeg fik det kun værre af at spise og efter tre timer tog vi hjem. Nu sidder jeg på sofaen og prøvet at holde en smule cola i mig. Jeg har bare slet ikke tid til at være syg og desuden er det virkelig ubehageligt at have så ondt i hele kroppen. Resten af aftenen skal gå med Bones og afslapning på sofaen. Er glad for Hr. Kæreste for en gangs skyld har fri fra arbejde, for jeg er virkelig pylret.

Jeg håber, I andre har en bedre lørdag :)

2 kommentarer:

  1. Vi skal giftes den 18/8, så der er noget tid endnu - heldigvis, for vi har endnu ikke fået invitationerne ud. Suk. Indtil videre har kommunen nemlig nølet lidt med, at godkende at vi rent faktisk kan blive gift den dato, samt hvad tid. Uanset hvad, skal festen stå den dag. =)

    Uhh, har I fundet nogle pæne ringe så? Og måtte I af med en formue, eller var prisen til at acceptere?

    Yeps, hun er skøn, ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende. =D

    SvarSlet
  2. Det er da utroligt at det offentlige skal nøle med sådan nogle ting! Det er jo ligesom ret vigtigt i hele planlægningsprocessen. Men mon ikke I får det til den dag, ellers er de da helt hen i vejret :)

    Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvad ringe sådan ellers koster, men vi kom af med 7700 så det synes jeg er ganske acceptabelt :) For mig er guld et krav for at det skal være en rigtig vielsesring (ja, jeg er lidt sær hehe) men på jeg er virkelig ikke vild med rene guldringe, for guld er bare ikke pænt på mig. Samtidig skulle det være et materiale, som ikke ville blive ødelagt af Hr. Kærestes arbejde, så valget faldt på titanium med to smalle striber af guld og fire sten i min ring. Jeg elsker dem helt vildt :D

    Jeg har også overtalt en veninde til at tage med ud og finde sko til mig. Jeg HADER virkelig at købe sko, for kan aldrig finde nogen, der passer. Godt man har veninder, til at gøre sådanne situationer bedre ;)

    SvarSlet