søndag den 5. august 2012

Afsløringer - Sara Shepard

Titel: Afsløringer
Forfatter: Sara Shepard
Serie: Pretty Little Liars #4
Forlag: Politikens Forlag
Sider:
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

SPOILER ALERT

Læs først: LøgneHemmeligheder og Skandaler


Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men meningerne er mine egne :)

Fra bagsiden: Stol aldrig på en smuk pige med en mørk hemmelighed. Emily er sendt af sted til sin familie er i Iowa. Aria hænger på sin far og hans unge, nye kæreste. Spencer frygter, at hun har mere at gøre med mordet på Alison, end hun selv ved. Imens svæver Hanna mellem liv og død, fordi "hun vidste for meget". I tre år har Spencer, Aria, Emily og Hanna båret på en grusom hemmelighed. Nu truer den mystiske A med at afsløre det hele. Alisons morder er stadig på fri fod. De fire piger må stoppe ham eller hende. Men vil det også stoppe rædslerne i Rosewood, at de gamle hemmeligheder kommer frem i lyset? Eller er dette kun begyndelsen?

Afsløringer er meget bedre end Skandaler. De løse ender bliver snoet sammen og sympatien for de forskellige personer stiger, efterhånden som det går op for dem, hvad det egentlig er, der sker i deres liv og de begynder at gøre noget ved det.

Til trods for mistillid og uvenskab må pigerne holde sammen for at finde ud af, hvem A egentlig er.

Jeg havde ikke regnet ud hvem, der var A, før det blev afsluttet, hvilket jeg synes er ret godt gået af Sara Shepard.

Serien som helhed er rigtig god. Vi kommer godt under huden på pigerne og det er nemt at kende forskel på dem. Samtidig kommer bøgerne omkring en masse vigtige emner som identitet, seksualitet, mobning, bulimi og skilsmisse.

Dog må jeg indrømme at jeg ikke er vild med slutningen, men jeg kan jo ikke så godt afsløre hvorfor.

Alt i alt er det en fin ungdomsserie, der behandler tunge emner og samtidig fortæller en god historie. Sara Shepard er god til at holde mystikken kørende og serien er spændende hele vejen igennem. Jeg har i hvert fald allerede anbefalet den til min søster på 13 år.

6 kommentarer:

  1. Jeg er altså også imponeret over, hvor meget du får læst - og så meget forskelligt også! Jeg er ret dårlig til at prøve nye genrer synes jeg ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Til gengæld er jeg ret dårlig til at læse nye bøger, noget du er virkelig god til ;) Det er jeg ret imponeret over :D

      Slet
  2. Baah, slet ikke ynkeligt, lyder bare hyggeligt - selvom det nu må være hårdt at han ikke er der mere end han er. Heldigvis er min hjemme hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde, så vi har masser af tid til at sidde og snakke, se fjernsyn m.m. Men ind imellem kunne man sku godt ønske sig mere alene-tid, selvom han er dejlig. =)

    Hold da op, den 22/8... Jeg er først lige begyndt at eksperimentere med at udgive forud, men umiddelbart går det da fint nok. =) Jeg kommer nok til at bruge det mere i fremtiden, for jeg kan godt se ideen i, at bruge én dag på at udgive en masse, og så kunne læse de andre dage, i stedet for at bruge timer hver dag på at søge og udgive, og så for man alligevel ikke læst en skid, fordi man liiige skal se noget. Hehe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad laver din forlovede egentlig? :) Lyder dejligt at han er hjemme, synes ofte jeg mangler min haha. Ikke kun til snak og hygge, men også de mere praktiske ting. Heldigvis havde han en halv fridag i går, så der blev ordnet en masse ting og vi fik tid til at se to film også. Ren win :D

      Jeg ender ALTID med at sidde og kigge på tusinde andre ting på nettet, når jeg skal skrive blogindlæg. Bøger på GR, på amazon og på diverse blogs. Det kan sagtens tage mig en hel aften og så får jeg jo ikke lavet andet. På den her måde skal jeg 'kun' ind og svare på kommentarer og kan ellers læse en masse. Fantastisk :)

      Slet
  3. Svar
    1. Ja jeg kunne også godt lide dem :) Vi må håbe resten af serien også bliver oversat til dansk..

      Slet