fredag den 10. januar 2014

Gravid #3

Som jeg snakkede om i det sidste indlæg om min graviditet, havde jeg planlagt et indlæg omkring generne - dog bestemte jeg mig for at vente og se hvordan min krop håndterede juledagene og den efterfølgende skolestart. Og nu er jeg så endelig kommet dertil - næsten i hvert fald; for jeg har faktisk kun været i skole en dag i den her uge, da både tirsdag og torsdag blev aflyst. Men jeg klager bestemt ikke :)

Men altså, tilbage til generne: Jeg har haft en utrolig nem graviditet indtil videre. Til trods for alle mine beklagelser og mine irriterede udbrud på twitter, kan jeg virkelig ikke tillade mig at brokke mig særlig meget. I starten var min eneste gene træthed og det er skam også smadder irriterende, men det kan trods alt kureres med en lur :) Jeg har ikke på noget tidspunkt været plaget af kvalme og opkast (undtagen når jeg drikker kamillete...) og jeg har generelt haft det super godt. Egentlig er det nok meget heldigt at jeg ikke skulle ligge med hovedet i toilettet konstant, for så tror jeg hadet til min stakkels mand var blevet en hel del værre end det var de første par uger!

Men i løbet af den sidste måneds tid er det dog gået lidt ned af bakke for mig. Jeg har fået konstateret påbegyndende bækkenløsning og det er virkelig noget lort for at sige det rent ud. Det sætter tonsvis af begrænsninger, både af de gode og de dårlige (F.eks. må jeg ikke støvsuge eller vaske gulv, hvilket jeg ikke klager over, men jeg skal til gengæld tage trappen ligesom et barn - en fod på trinnet, den anden fod op på samme trin - det tager så lang tid). Det er ikke, fordi jeg er plaget af et smertehelvede hver eneste dag - tværtimod faktisk. Det meste af tiden tænker jeg ikke videre over det. Og så gør jeg nogle af de ting, jeg egentlig ikke må. Som at tage for lange skridt. Eller sidde skævt på en eller anden måde. Og vupti, så har jeg pisse ondt i flere timer efter. (Bækkenløsningssmerte sidder i øvrigt på hamrende ubehagelige og irriterende steder!). Jeg har desuden opdaget at jeg får semi-ondt af at køre bil - fantastisk, når man har tyve minutters kørsel til skole hver vej!

Jeg forsøger at blive bedre til at være fornuftig og sørge for ikke at have ondt, for der er virkelig lang tid til min terminsdato og jeg kan slet ikke overskue at skulle være fanget hjemme og have ondt. Desuden skal jeg altså til Sjælland til marts og det skal jeg simpelthen være i stand til! Basta!

Nå, det blev egentlig bare et halvlangt indlæg om ingenting. Nu vil jeg (igen) gå ind og kigge på det babytøj, jeg har modtaget med posten. Hold nu kæft, hvor er det småt!!!

Rigtig god weekend :)

8 kommentarer:

  1. Det lyder ikke helt rart med de smerter, men godt at du holder hovedet højt og at motivationen stadig er der! ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må se positivt på det - ellers bliver det hele sgu så trist :)

      Slet
  2. Iiih, jeg følger så ivrigt med Sabina. Du var sgu næsten den sidste jeg forventede at se gravid, trods at du var blevet gift. Haha. Men jeg ønsker sådan at det går godt for dig, ikke kun fordi jeg gerne vil se dig til marts (for det vil jeg gerne) men også fordi ni måneder fandeme er lang tid, hvis man render rundt i konstante smerter.

    Min tidligere afdelingschef, fra dengang jeg arbejdede i Kvickly fik også konstateret bækkenløsning og jeg kan bare huske det mareridt hun var igennem, fordi hun endte ud i at det var så slemt at diverse gode råd og foreskrevne "du-må-ikke"-ting ikke hjalp. Håber at din omgang bliver nemmere. :)

    Hovedet højt, pas på dig selv og bebsen, skæld manden ud og forlang at han hente is til dig klokken et om natten. Du er gravid, du kan forlange alt. Haha. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tro mig, jeg var også den sidste jeg regnede med, der skulle have barn ;)

      Øv, hvor træls for hende :( Det er så surt, når det kun går ned af bakke. Jeg er også virkelig glad for at jeg ikke har et fuldtidsarbejde, der skal passes oveni. Studie er trods alt nemmere at blive væk fra, hvis det skulle være nødvendigt.

      Haha, jeg elsker simpelthen den undskyldning - 'jamen jeg er gravid - BABYEN vil have det!' :D

      Og I slipper ikke for mig til marts - jeg glæder mig så meget :D

      Slet
  3. Jeg læste det først som gener - som i i arvemateriale og kunne ikke fårstå en skid! haha :D

    Selvom jeg er ret anti-baby (eller, jeg synes jo de er søde, så måske er jeg bare anti-skubbe-baby-ud-af-vajayjay i stedet) så kan jeg godt lide, at følge med. Måske fordi du nok minder om mig, hvis jeg skulle ha' gået hen og blevet gravid.

    Håber bækkenløsningen kan smutte på sin rigtige plads og ikke forvolder dig så store smerter, at du ikke kan komme i Marts!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, ej jeg havde slet ikke overvejet at det kunne læses sådan - kan sgu godt forstå du var forvirret ;)

      Ugh, den der fødselsdel lader jeg også være med at tænke på. Jeg kan slet ikke overskue det! Men håber sgu du får unge mens du stadig blogger for jeg vil ELSKE at læse omkring din oplevelse af det :D

      Og jeg kommer helt sikkert til marts - det bliver umuligt at holde mig væk :P

      Slet
  4. Håber du kommer godt igennem graviditeten og bækkenløsningen ikke vil generer mere.
    Jeg kendte en der også blev gravid, og hun havde en forfærdelig graviditet med kvalme og opkast hver dag og flere andre skavanker -.-

    Jeg nyder at følge med i dine graviditets indlæg, og glæder mig til baby indlæg :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :D Håber jeg også ;)
      Øv, det lyder træls. Har selv en veninde, der ligger med hovedet i toilettet 6-8 gange om dagen. Det er sindssygt! Er virkelig taknemmelig over, at jeg ikke har lidt af det skidt.

      Er virkelig glad for at I kan lide indlæggene :D

      Slet