søndag den 30. november 2014

Dystre tanker

Så er det i morgen, det sker. Manden starter på arbejde igen. Jeg sidder lige nu med hamrende ondt i maven og forsøger at fortrænge det. Og jeg ved bare at jeg ikke får sovet en skid i nat. Han skal selvfølgelig lægge ude fra mandag tidlig morgen til torsdag aften - hele 1½ times kørsel hjemmefra. Det er alt for tæt på - hvorfor kan han så ikke komme hjem hver aften? Det virker så komplet åndssvagt, men sådan skal det åbenbart være.

Pigebarnet slipper heldigvis for pasning i morgen, men allerede onsdag skal hun af sted. Hun har fået et helt fantastisk forhold til Manden efter hans mange uger hjemme, så det bliver også hårdt for hende at hun ikke skal se ham før fredag (han kommer hjem så sent torsdag aften, at hun allerede sover). Og det er ikke fordi, hun har et dårligt forhold til dem, der skal passe hende. Men hun er inde i en periode, hvor kun mor og far dur. Sidst de passede hende (da vi var i biffen og se Mocking Jay Part 1) græd hun i en time. EN TIME!!! Det er fandeme ikke noget, jeg har lyst til at komme tilbage og få at vide. Og samtidig vil jeg jo have sandheden. For fanden, det er ikke let. Men vi er nødt til at komme igennem det. Bare tage det en dag ad gangen. Og lade være med at tænke på, præcis hvor mange dage det egentlig drejer sig om. Og hele tiden huske på, at det her var mit valg...

4 kommentarer:

  1. Lyder hårdt - håber, at det går godt!

    SvarSlet
  2. Stakkel! Nu kender jeg ikke lig helt historien bag:/ Men det skal nok blive bedre.. min mand arbejder på boreplatform midt i f***ing nowhere Nordsøen! Det vil aldrig blive sjovt, men det vil blive nemmere... tanker herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuck, det lyder virkelig også surt. Og thumbs up til dig for at kunne klare det!
      Tak :)

      Slet