tirsdag den 2. december 2014

Indrømmelser #3

Ligegyldigheder, semi-hemmeligt eller noget, man ikke taler så meget om. Indrømmelserne er mange ting, men nok mest her, hvor jeg deler det, jeg ikke ellers får sagt.

Hun faldt i søvn med Sophie Giraf i munden og hat i øjnene <3

Nogle gange er jeg så træt af at være mor, at jeg et kort øjeblik fortryder at jeg nogensinde fik hende. Og så føler jeg mig som verdens dårligste menneske bagefter. Men det er så pisse hårdt at være på hele tiden og aldrig have ordentlig tid til sig selv længere. Jeg trænger til at være mig igen. Uden ansvar og uden pligter. Jeg savner tiden før hun kom. Især når hun skriger. Især når jeg ikke kan trøste. Især når jeg føler, at jeg ikke aner hvad fanden jeg laver.
Men så snart hun smiler til mig, så kan jeg ikke forestille mig mit liv uden hende. Det ville være tomt og ligegyldigt. Jeg elsker hende uendelig højt og vil ikke af med hende for noget i verden. I hvert fald ikke før næste gang, jeg er træt af at være mor. Jeg håber, den følelse af magtesløshed, irritation og afsavn en dag forsvinder, men jeg tvivler desværre. Jeg tror dog på, at kærligheden overskygger det meste af tiden :)

4 kommentarer:

  1. Kæreste du!
    Jeg kan i den grad godt huske de tanker, følelser og frustrationer som du er havnet midt i - men jeg kan trøste dig med, at i takt med at Claire bliver ældre, mere selvhjulpen og i stand til at udtrykke sig, så bliver det nemmere at være hendes mor! Det er hvertfald min erfaring med Tristan, og jeg håber at det kommer til at fungere på samme måde som dig :) Hvis du har mulighed for det, og lyst til det, så tag et sted hen hvor du kan være alene i så lang tid som du har brug for - da Tristan var 3 mdr. var jeg så nedslidt af konstant gråd og tvivl om jeg gjorde det godt nok, at jeg flygtede ud til mine svigerforældres tomme hus i en overnatning, hvor jeg ladede op, spiste i fred, gik på toilet alene og sov hele natten, jeg var som et nyt menneske - og det bedste jeg gjorde for mig OG for Tristan der!
    Jeg håber mine ord kan hjælpe og give dig lidt trøst!

    Mange Klem

    - Maj :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder fantastisk med sådan en ene-nat!
      Jeg synes heldigvis at det er blevet bedre og har langt mere overskud nu end jeg havde tidligere. Og det hjalp at vide, at andre har stået i det samme og alligevel er endt med at være de mest fantastiske mødre! (og nøj, hvor jeg elsker dine videoer af Tristan - især den hvor han tæller! :D)

      Slet
  2. Åh, den følelse er vist bare at være menneskelig - børn får jo også lyst til at kvæle deres forældre fra tid til anden, selvom man elsker dem højere end alt ;)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Den vinkel havde jeg overhovedet ikke overvejet, men hvor er det dog sandt :D Tak!

      Slet