tirsdag den 2. august 2016

The Time Traveler's Wife - Audrey Niffenegger

Originaltitel: The Time Traveler's Wife
Forfatter: Audrey Niffenegger
Serie: -
Forlag: Zola Books
Sider: 538
Udgivelsesår: 2003
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt







Første sætning: It's hard being left behind.


***

Clare and Henry have known each other since Clare was six and Henry was 36. They were married when Clare was 23 and Henry was 31. Impossible but true, because Henry is one of the first people diagnosed with Chrono-Displacement Disorder: periodically his genetic clock resets and he finds himself misplaced in time, pulled to moments of emotional gravity from his life, past and future. His disappearances are spontaneous, his experiences unpredictable, alternately harrowing and amusing.

Clare and Henry's story unfolds from both points of view, depicting the effects of time travel on their marriage and their passionate love for each other. They attempt to live normal lives, pursuing familiar goals: steady jobs, good friends, children of their own. All of this is threatened by something they can neither prevent nor control, making their story intensely moving and entirely unforgettable.


***


Langt hen af vejen var det her en 4 stjerners bog for mig. Den er uendelig smukt skrevet og smukke citater flyver om ørene på en så man nærmest bliver helt overvældet. Men samtidig er den netop ikke en 5 stjerners bog på grund af sproget. Den er alt for prætentiøs og stopfyldt med ligegyldig namedropping. Eller måske er jeg bare uendelig uvidende omkring klassisk musik, kunst og lange franske passager - og faktisk også temmelig ligeglad. Det var bare fyld for mig; fyld, der blev skimtet og ignoreret fordi det ikke føltes ret relevant for historien alligevel.

Grunden til at det så ikke blev en 4 stjerners bog alligevel, men 'kun' en 3 stjerners er slutningen - it either makes the book og breaks it! Og jeg var på ingen måde vild med slutningen. Jeg elsker opbygningen til den; at man godt ved hvad der sker, men stadig håber på en anden løsning. Siderne flyver forbi fordi man liiige skal have læst det næste stykke og inden man ser sig om, er den slut. Men det sidste tidspring fungerede slet ikke for mig. Det var for stort et hop, det efterlod for mange ubesvarede spørgsmål og hvad sker der bagefter? Slutningen var lidt for åben efter min smag og jeg føler mig lidt snydt og uafklaret. Jeg vil bare gerne have en ordentlig slutning!

Men det er stadig en god bog. Det er en smuk kærlighedshistorie, der på samme tid er både livsbekræftende og hjerteskærende. Den sætter spørgsmål ved ægte kærlighed, ved fri vilje og ved ændringer der sker på et øjeblik. Hvad er det, der former os som mennesker? Længsel, viden og kærlighed er historiens omdrejningspunkter. Persongalleriet er varieret og spændende og ingen var perfekte. Flere af personerne opførte sig til tider totalt tåbeligt, men deres bevæggrunde gør at deres handlinger bliver forstået og accepteret som noget naturligt - har vi ikke alle gjort noget dumt på den ene eller den anden måde?

For mig var det en kæmpe fordel at Audrey Niffenegger havde skrevet både datoen og Clare og Henrys alder under hvert spring, fordi jeg simpelthen ville have kokset rundt i tiden ellers. Men deres alder gør at jeg lynhurtigt kan sætte det ind i min mentale tidslinje og få det hele til at falde på plads. Det blev til tider en smule svært at finde rundt i de forskellige Henry'er når der var mere end en til stede, men oftest virkede de forskellige skift i tid og sted helt naturlige og det var gennemskueligt og enkelt. Hvis du er nervøs for at læse en historie om tidsrejser, fordi det 'kan gå hen og blive lidt rodet' så giv dig endelig i kast med The Time Traveler's Wife. Selvom tidsrejserne er en enormt vigtig del af historien, er de simple og det vigtigste gennem hele bogen er kærligheden mellem Henry og Clare. Læs den for den dragende kærlighedshistorie og det specielle tids-twist, ikke for at få en sci-fi historie.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes, det lyder spændende. Så krydser jeg blot fingre for, at slutningen passer mig bedre :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du synes om den og at slutningen passer helt perfekt til dig ;)

      Slet
  2. Det er altså en bog jeg gerne har ville læse længe, men havde glemt igen! E glad for lige, at få en reminder :) Og så lyder den altså virkelig god. Det er ærgerligt, som slutninger kan ødelægge det hele, men synes nu stadig at den lyder til at være værd at læse, som jeg også fornemmer er dit budskab :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er helt sikkert værd at læse! Jeg har sjovt nok også ville læse den længe og har haft glemt den. Når den så oveni købet er på min Kindle så jeg ikke bliver mindet om den hver gang jeg kigger på bøger, så ryger den automatisk bagerst i køen. Men jeg synes helt sikkert du skal læse den! Det er en skøn bog :)

      Slet
  3. Jeg var heller ikke begejstret for slutnigen. Fandt tidsrejserne utroligt underholdende - men kan huske, at jeg kun kunne læse i den, når jeg virkelig var vågen, ellers gik der kludder i det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tidsrejsedelen er simpelthen fantastisk og så godt fundet på! Det der med at han er nødt til at gøre noget i når han bliver sendt tilbage fordi han kan huske da det skete første gang - det satte en del tanker og spørgsmål i gang hos mig! :D
      Og ja, det er ikke en man kan læse halvhjertet :)

      Slet