lørdag den 25. februar 2012

"Sidste generation" - Anders Nielsen

Titel: Sidste generation
Forfatter: Anders Nielsen
Serie: Jordens døtre #1
Forlag: DarkLights
Sider: 394
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5





Fra bagsiden: Om 1200 år er det nordligste af vores planet dækket af is, efter Jorden rystede menneskets rovdrift af sine skuldre. Mænd har ikke eksisteret i århundreder, og de overlevende kvinder bebor, hvad der er tilbage af Europa og Asien syd for iskappen, hvor menneskeracen holdes på vågeblus ved kunstig befrugtning og nedfrosne, mandlige arveanlæg. Da de ufødte pigebørn rammes af den samme kromosomfejl, der i sin tid udryddede mændene, udvælges en række unge kvinder til en dristig ekspedition mod en forladt del af verden, hvor der efter sigende ligger et glemt depor med sunde arveanlæg fra de ældre tider før Isen.
Den unge kvinde Victoria forlader sit hjem i landsbyen Ithaca og rejser til den Vestlige Verdens hovedstad Paris for derfra at drage mod et ukendt land. Men hun og de andre kvinder er på en overmenneskelig mission, for tiden er imod dem, og naturen stopper ikke sin oprydning, når først den er begyndt...

Jeg elsker bøger om fremtiden og jeg kan godt lide ideen bag denne bog. Kun kvinderne er tilbage og lever sammen som venner, mødre og elskere. Desværre er den ret langtrukken og man får meget grundigt fortalt, hvordan universet er. Alt for grundigt. Der er rigtig meget optræk til selve rejsen og rejsen i sig selv er også lang.
Bogen er primært fortalt fra Victorias synspunkt, men de andre kvinder på rejsen får også fortalt deres historie, hvilket jeg synes er fantastisk. Dog var der mange at holde styr på, så jeg skulle virkelig anstrenge mig for at huske, hvem der var hvem.
Det er en okay bog, men den er ikke fantastisk, desværre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar