tirsdag den 10. april 2012

Top 10 Tirsdag #6

Broke and Bookish
Denne uges Top 10 er Books that were totally deceiving, altså bøger, der snød mig på den ene eller den anden måde.

1. Endnu engang er Borte med blæsten af Margaret Mitchell at finde på min liste. Min bog er dog slet ikke så smuk som den på billedet. Min er nemlig fuldstændig sort og så er den delt i fire. Jeg lånte den i sin tid af min morfar, der sagde til mig at den handlede om den amerikanske borgerkrig og at når jeg først gik i gang med den, ville jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg havde den dog i flere år før jeg faktisk læste den, fordi jeg hader bøger om krig. Men den handler bare om så meget andet. Og han fik ret: Jeg kunne ikke slippe den da jeg først var startet og han endte med at forære mig den, for han mente ikke, han ville kunne få den fra mig <3
 2. Harry Potter af J.K. Rowling. Jeg læste faktisk Harry Potter og Hemmelighedernes kammer først, men jeg syntes det var pinligt at låne den på biblioteket fordi coveret var så enormt barnligt. I dag er den en af mine yndlingsserier og jeg elsker nostalgien over coverne.
3. Arn serien af Jan Guillou var en, jeg havde store forventninger til. Den var meget populær en overgang og folk roser jo generelt Jan Guillou. Desværre syntes jeg, bøgerne var ufattelig kedelige og meget lange.
4. Før jeg falder af Lauren Oliver var utrolig hypet for noget tid siden, så selvfølgelig skulle jeg læse den. Jeg synes desuden at historien lød spændende og coveret var pænt. Men hold da op, hvor er bogen kedelig. Gentagelse på gentagelse og den mest overfladiske og irriterende hovedperson. Virkelig en skuffelse!
5. Hundens ører af Maria Ernestam. Jeg lånte den bog på biblioteket, fordi jeg tilfældigt faldt over den. Bagsideteksten lød vældig spændende, noget med omsorgssvigt og sådan. Men hvor blev jeg overrasket! Bogen var så meget mere end det. Den er brutal, spændende og kun anbefalelsesværdig.
6. Døden i dine øjne af Rachel Ward. Jeg tror ikke, at den person, der har skrevet bagsideteksten, har fattet, hvad bogen faktisk handler om, for den er bare enormt misvisende! Bogen er heller ikke fantastisk, kun slutningen er faktisk spændende.
 7. Ringenes Herre af Tolkien er efter al sandsynlighed en bog, alle har hørt om. Jeg fik trilogien i julegave for mange år siden og gik gladeligt i gang. Jeg måtte stoppe efter 1½ bog. Der er SÅ meget beskrivelse og den er så langtrukken. Jeg ved, at jeg bliver nødt til at læse dem engang, men indtil videre har jeg det fint med, at de bare står på min hylde!
 8. Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee har altid været en bog, jeg ikke kunne få til at give mening. Indtil jeg læste den. Så gik det op for mig, at det ikke var en jagtbog eller en gammel bog om fugle, men en dyb bog om et svært emne set fra et barns forunderlige verden. Fantastisk. Intet mindre!
 9. Twilight af Stephenie Meyer. Prøv lige og se det cover. Hvad har et æble lige med Edward og Bella at gøre? Vi er ovre i seriøst symbolik her. Bogen var så enormt hypet at jeg var nødt til at læse den. HOLD NU KÆFT, hvor er den kedelig. Sproget er barnligt og ligegyldigt, Bella er pisse irriterende og deres såkaldte kærlighed er bare en sjat for vammel for mig. Virkelig virkelig dyb skuffelse over denne bog. Jeg fatter ikke, hvordan den er blevet så populær!
 10. Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh. Jeg er ikke typen, der falder fuldstændig i svime over en buket blomster. Faktisk frabeder jeg mig blomster og ejer ikke en eneste levende plante. Så da jeg blev anbefalet en bog om blomster, var min indgangsvinkel langt fra positiv. Men bogen overrasker på så mange niveauer, den er dyb, uforudsigelig, smuk og ærlig. Jeg elsker den!

4 kommentarer:

  1. I just love it when a book surprises you in a good way, nice post today. kaye—the road goes ever ever on

    SvarSlet
  2. Hehe, præcist det jeg tænkte at gøre. Overvejer at droppe min klassiske-bøger konkurrence til fordel for en Ryd-reolen konkurrence i stedet. Jeg ejer alligevel ikke særligt mange klassiske værker, så det ville betyde, at jeg skulle købe endnu flere bøger, hvilket jo lidt var det jeg skulle undgå. Hehe.

    SvarSlet
  3. Det er en Barnes & Noble leatherbound, min er købt her: http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=1435110439
    Peter Pan er samme indbinding. De er SÅ lækre og flotte og pynter virkelig på hylderne. Elsker dem. :)

    SvarSlet
  4. Jeg synes det er ret sjovt, at folk kan mene og føle så forskellige ting om en bog :D Jeg elskede Twilight, med hadede Borte med Blæsten - GUD hvor jeg syntes den var kedelig .. Jeg har faktisk tænkt, at jeg måske skulle overveje at læse den igen, nu når jeg er blevet en del år ældre siden jeg læste den første gang - måske ser jeg det hele i et andet lys nu?

    SvarSlet