torsdag den 3. maj 2012

"Bundfald" - Jørn Lier Horst

Titel: Bundfald
Forfatter: Jørn Lier Horst
Serie: William Wisting
Forlag: Punktum
Sider: 277
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5



Fra bagsiden: Det er midt om sommeren i Stavern. Den idylliske lille by Vestfold er klar til årets indryk af sommergæster, da en afkappet venstre fod i en løbesko skyller op på stranden. Senere skyller endnu en op, og i løbet af en uge skyller i alt fire fødder op på stranden - alle sammen venstre fødder. Stammer de fra en ulykke eller er flere personer blevet parteret og dumpet?

Wisting har en anelse om at fødderne har forbindelse til flere forsvindingssager i området - flere ældre mænd er sporløst forsvundet fra plejehjem. Derudover en kvinde, der var ansat på et af de plejehjem hvor flere af mændene boede. Wisting begynder at trævle trådene op, men aner ikke hvor mange forgreninger sagen har. Grådighed, forspildte liv og hensynsløs hævntørst er drivkræfterne i et mysterium, der viser sig at være næsten bundløst.

Samtidig kommer Wistings journalist-datter Line hjem i forbindelse med en feature-artikel, der handler om rehabiliteringseffekten ved straf og soning, hvori hun interviewer straffede drabsmænd. Line interviewer Ken Ronny Hauge, som er ude igen efter at have siddet inde i seksten år for drabet på en politimand - et drab han for øvrigt aldrig tilstod og som stadig er et mysterium.

Udviklingen i sagen får Wisting til at stille spørgsmål ved de mest grundlæggende forudsætninger for sit eget politiarbejde.

Jeg har før læst en bog af Jørn Lier Horst, nemlig Natmanden. Den bog roste jeg, omend jeg følte, der manglede "noget". Det "noget" har han fundet i den her bog. Jeg ved ikke, hvad det er, men bogen er virkelig god.
Igen er sproget flydende og rigtig godt skrevet. Man kommer under huden på Wisting og for virkelig fornemmelse for hans følelser, ikke så meget omkring kærlighed, selvom der er en smule, men mere omkring de knap så glamourøse aspekter omkring politijobbet. Og det kan jeg rigtig godt lide!

Desuden synes jeg det er med til at give bogen lidt ekstra, at man også ser sagen fra Lines synsvinkel, selvom det er politiarbejdet, der lægges mest vægt på. Igen kan man virkelig mærke i bogen, at forfatteren arbejder som efterforsker.

Jeg vil anbefale denne til alle, der godt kan lide en god krimi, men også til folk, der aldrig før har læst krimier.

3 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk ikke læst noget af hende endnu, men jeg har kun hørt godt. :)
    Så må vi se, hvem der læser bøgerne først. ;)

    SvarSlet
  2. Hvor uhyggelig/ulækker/"alt det der" er den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes ikke den er ulækker, der er ikke lange beskrivelse af tortur og blod og sådan. Den er heller ikke som sådan uhyggelig. Faktisk er det bare en rigtig hyggelig krimi, der har en god og velskreven hovedperson, som jeg godt kan li ;)

      Er du da mere til noget uhyggeligt eller ulækkert? :)

      Slet