onsdag den 20. juni 2012

Gudestorm - Anne-Marie Vedsø Olesen


Titel: Gudestorm
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 1004
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5



Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, men meningerne er mine egne :)

Fra bagsiden: Jeg, Seth, kaosguden, vandrer atter iblandt jer. Jeg er Seth, den uomgængelige.
Den ægyptiske gud Seth bliver genfødt til et ekstravagant og udsvævende liv i Europas storbyer. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i tilværelsen og efterlader et spor af ødelæggelser bag sig. Mænds og kvinders liv bliver vendt op og ned, når opgøreret mellem orden og kaos igen og igen står sin prøve.
Passion, mustik, kunst og urgamle myter er hovedingredienserne i Anne-Marie Vedsø Olesens kraftpræstation af en trilogi om kærlighed og undergang i det 21. århundrede.
Gudestorm består af de tre selvstændige romaner Djævlens kvint, Tredje Ikaros og Gudernes tusmørke.

I Djævlens kvint møder vi Gabriel og Héloise, hvis liv bliver flettet sammen med Seth på grund af Mozarts musik. Inden længe er de dybere inde i ægyptisk mytologi end nogen af dem troede muligt.

I Tredje Ikaros møder vi flere mennesker og kommer dybere ind i Trismegistoen. Vi mødes desuden Victoria og bliver trukket ind i kunstens verden i mens mytologien udfolder sig.

Gudernes tusmørke bliver historien bundet sammen med en opera og afslutningen nærmer sig.

Anne-Marie Vedsø Olesen viser udførligt i denne murstensroman hendes omfattende viden om religion, mytologi, musik, kunst og opera. På smukkeste vis bliver det hele spundet sammen med en hemmelig organisation, der kæmper for at bevare viden.

Bogen er ret tung i starten og var meget svær for mig at komme ind i. Musikstykket fylder rigtig meget og gjorde læsningen ret langtrukken. Men efterhånden kom der mere gang i handlingen og bogen blev langt mere interessant.

Der er et stærkt persongalleri i bogen med flere dybe og spændende personer. Især er jeg ret vild med Adam og Héloise. De udvikler sig begge enormt meget gennem bogen og gennemgår en forvandling.

Anne-Marie Vedsø Olesen skriver flydende og medrivende og til trods for de mange sider og det tunge emne, var det en bog, jeg nød.

8 kommentarer:

  1. Jeg kan godt se det smarte i en Kindle, men er det ikke kun bøger via Amazon.com man kan læse? eller tager jeg helt fejl?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det er det, medmindre man henter sådan et program så man kan ændre de danske bøger. Så skulle man vist nok kunne læse dem på den. Men jeg vil alligevel kun bruge den til engelske bøger, så den er perfekt for mig :D

      Slet
    2. Hehe så kan jeg godt se at det er sådan en du skal eje :P Jegtror ikke personligt at jeg vil få noget ud af dem, da jeg ikke har kastet mig ud i engelske bøger.

      Slet
    3. Nej så kan det ikke helt betale sig. Så glæder jeg mig bare til at høre, hvad du synes om iPad'en når du får sådan en :D

      Slet
  2. Ups, ja, det kan jeg godt se. ;) Jeg kan trøste dig med, at jeg faktisk fik lidt blod på tanden efter rent faktisk at være begyndt at Forstå nogle af tingene med Restudy, og havde jeg bare haft en lærer der var halvt så engageret og (ikke mindst) pædagogisk som ham, der underviser dér, så ville jeg uden tvivl have syntes meget bedre om det. Det er jo slet ikke "farligt" eller noget, som jeg tror, er fordommen. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber flere får den holdning ;) Og iøvrigt tak for henvisningen til The Book Depository's bogudsalg. Fik da lige købt to bøger :D

      Slet
  3. Hm... jeg lurer lidt på, om det er en bog for mig. Nu er den i første omgang røget på listen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en tung bog, hvilket man skal være forberedt på. Det tog mig en del tid at læse den. Men jeg elsker alt omkring mytologi og egyptiske guder især, så jeg synes jo klart, at det var spændende at læse om :D

      Slet