torsdag den 19. juli 2012

Frankenstein - Mary Shelley

Titel: Frankenstein
Forfatter: Mary Shelley
Serie: -
Forlag: Vintens Forlag
Sider: 216
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5




Resumé: Frankenstein handler om den unge videnskabsmand Victor Frankenstein, der drømmer om at kunne skabe liv. En nat lykkedes det for ham, men han vender sig fra skabningen i rædsel. Efter lang tids ensomhed vender skabningen tilbage til Frankenstein med en anmodning: Lav et hunkønsvæsen til ham eller forbered dig på stor smerte!

Frankenstein står på Den Klassiske Liste og det er en bog, jeg længe har ville læse. De fleste kender historien om Frankenstein og monsteret, og jeg forventede egentlig ikke så meget af bogen ud over et godt gys. Men jeg var slet ikke forberedt på, hvilken form for gys. Der er intet chok eller blodige passager i bogen, men den viser til gengæld den menneskelige natur på den værste måde.

Bogen er delt i tre: Den første del, hvor en kaptajn på et skib skriver breve til sin søster, indtil han møder Frankenstein. Del to, hvor Frankenstein fortæller sin historie til kaptajnen og hvor skabningens historie også bliver fortalt og del tre, der igen er breve til søsteren. Brevene og kaptajnens historie er ikke særlig spændende, men fylder heller ikke særlig meget i historien. Frankensteins historie er til gengæld både spændende og medrivende.

Frankenstein som person irriterede mig helt vildt. Han klynker, har konstant ondt af sig selv og er utrolig passiv. Det meste af tiden havde jeg bare lyst til at ruske ham, bede ham tage sig sammen og gøre sig værdig til sin familie. Skabningen derimod er af en helt anden karakter. Hans historie er dybtfølt, spændende og hjerteskærende. Han er uden tvivl den mest spændende person i historien og den, man får dybest sympati for.

Sproget i bogen er gammelt, hvilket er klart, når bogen er skrevet i 1800-tallet. Det er dog ikke en dårlig ting, for det passer til historien og den måde, jeg opfattede Frankenstein på.

Gyset i bogen omhandler den menneskelige afsky, hadet, vreden og hævnen. Det er frygteligt, hvad mennesker kan gøre mod hinanden og føle, at det er retfærdigt. Jeg forstår godt, at bogen har opnå status som klassiker.

2 kommentarer:

  1. Åh, hvor surt med jeres bil! De penge kunne man godt finde på mange andre ting, man hellere ville bruge dem på :(

    Jeg tror også umiddelbart, at jeg hælder mest til Kreta - selvom jeg overhovedet ikke har noget at bygge det på :P Har I været på nogle specielle ture/aktiviteter, når du har været der? Jeg skal nemlig til at undersøge, hvad der sådan er at opleve :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig træls, men nu regner vi da med skidtet kan køre ;)

      Det eneste jeg har set på Kreta udover stranden er indersiden af to af hospitalerne dernede og det kan ikke anbefales :)
      Vi tager altid derned for at tage sol og slappe af, så der kan jeg desværre ikke hjælpe.

      Men da jeg var på Rhodos var vi på en sejltur, der bragte os til Tyrkiet, hvor vi brugte en dag i bazaren. Det var nu lidt hygggeligt :)

      Slet