Forfatter: Maria V. Snyder
Serie: Study #3
Forlag: Mira Books
Sider: 441
Udgivelsesår: 2008
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
SPOILER ALERT
Læs først: Poison Study, Assassin Study og Magic Study
Læretiden er forbi - Nu er den sande test begyndt
Da rygtet om at Yelena er en Soulfinder - i stand til at indfange og frigive sjæle - spreder sig som en steppebrand, bliver folk urolige. Yelenas usædvanlige evner har allerede fået hende til at skille sig ud. Mens Rådet diskuterer Yelenas skæbne, modtager hun en rystende meddelelse: et plot er begyndt mod hendes hjemland, ledet af en morderisk magiker, hun før har besejret.
Ære gør, at Yelena er nødt til at tage en vej, der vil afprøve grænserne for hendes evner og håbet om at blive genforenet med dem hun elsker, ansporer hende yderligere. Hendes rejse er fyldt med allierede, fjender, elskere og potentielle snigmordere, hver af tvivlsom loyalitet. Yelena får kun en chance for at bevise sit værd - og redde det land, hun har kært..
***
Fire Study er uden tvivl den sjoveste af bøgerne om Yelena. Jeg sad flere gange og grinede højt og genlæste passagerne for Hr. Kæreste for at have nogen at dele morskaben med. Der er handling i det meste af bogen og de steder, hvor historien er knap så handlingsorienteret, er der meget fokus på Yelenas tanker og spekulationer. Jeg var meget bange for at der ville komme en forhastet slutning, fordi der blev ved med at ske noget nyt og komme nye spørgsmål, uden at der kom nogen afklaring på noget. Men Snyder får alligevel rundet bogen af og samlet alle trådene, så man ikke sidder og føler, at der mangler noget, helt uden at gøre det forhastet.
Mens jeg læste de foregående bøger i serien undrede jeg mig meget over, at folk altid taler om den fantastiske kærlighed mellem Yelena og Valek. Bevares, den er da sød, men ikke videre speciel. Nu forstår jeg det pludselig godt! Hold da op, deres kærlighed er så anerledes og så skøn. Der sker en markant forandring i den måde, de er overfor hinanden på og man kommer virkelig til at føle med dem begge.
Snyder skriver fantastisk og og jeg er så heldig, at hendes bøger står ikke mindre end to steder i næste års bogudfordringer. Serien kan så absolut anbefales og den er skrevet på et let-tilgængelig og let-læseligt engelsk, så hvis man overvejer at begynde på at læse på engelsk, er Snyder et godt sted at starte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar