The Night Circus - Erin Morgenstern

Original titel: The Night Circus
Forfatter: Erin Morgenstern
Serie: -
Forlag: Vintage Books
Sider: 490
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Nattens cirkus









Fra bagsiden: Cirkusset kommer om natten, uden varsel. Der er ingen annonceringer før. Der er der bare, hvor det ikke var dagen før. Indenfor de natlige sort- og hvidstribede telte venter en unik oplevelse, en fest for sanserne, hvor man kan fare vild i en labyrint af skyer, bugte sig gennem en frodig have lavet af is, stå overvældet mens et tatoveret slangemenneske folder sig ind i en lille glaskasse og stirre i i forundring over en illusionist udfører umulige magiske bedrifter.
Velkommen til Le Cirque de Reves. Bag røg og spejle foregår der dog en hård konkurrence - en konkurrence mellem to unge magikere, Celia og Marco, der er blevet trænet siden barndommen til at konkurrere i 'et spil', hvor de hver skal bruge deres illusionskræfter til at vinde over den anden. Ukendt for dem er, at dette spil er en duel til døden og at cirkusset ikke er andet end scenen for en bemærkelsesværdig kamp på fantasi og vilje.

***

Jeg er virkelig ikke fan af cirkusser - jeg synes, de er vildt uhyggelige og holder mig langt fra dem. Alligevel valgte jeg at læse The Night Circus, fordi den har fået rigtig gode anmeldelser og så ELSKER jeg coveret. Det er så uendelig smukt. Til trods for min aversion mod cirkusser, synes jeg at The Night Circus er helt fantastisk.

Historien skifter både i tid og person og det er en smule forvirrende i starten. Jeg vænnede mig dog hurtigt til det og efterhånden som historien udfolder sig, kommer tiden og de forskellige personer tættere på hinanden. Historien er bundet så smukt sammen og slutningen er intet mindre end fuldendt!

Det, der afskiller The Night Circus fra så mange andre, er atmosfæren. Man bliver suget ind i bogen og bliver en del af cirkusset. Især en bestemt del af bogen, hvor Bailey finder et telt fyldt med glas. Når han åbner et glad, bliver hans sanser overvældet af lyde og lugte og han bliver ført til netop det sted, han kan fornemme. Det er helt fantastisk og da jeg læste det, sad jeg ligefrem og ønskede at jeg kunne besøge cirkusset!

Skrivestilen er forførende og til trods for, at der egentlig ikke sker ret meget rent handlingsmæssigt, sad jeg alligevel med hjertet i halsen fordi sproget hele tiden lægger op til en masse drama og en tragisk kærlighedshistorie. Sproget er vidunderligt - Erin Morgenstern bruger gamle ord og vendinger, men formår samtidig at bevare det nutidige og bogen er ikke svær at læse og forstå.

Det var som at læse et eventyr; smukt og fortryllende og ikke til at slippe.

Til sidst et lille uddrag som mere eller mindre fanger hele essensen i bogen:

The Lovers

Standing on the platform in the midst of the crowd, high enough that they can be viewed clearly from all angles, are two figures, still as statues. 

The woman wears a dress something akin to a bridal gown construvted for a ballerina, white and frothy and laced with black ribbons that flutter in the night air. Her legs are encased in striped stockings, her feet in tall button-up boots. Her dark hair is piled in waves upon her head, adorned with sprays of white feathers.

Her companion is a handsome man, somewhat taller than she, in an impeccably tailoered black pinstriped suit. His shirt is a crisp white, his tie black and pristinely knotted. A black bowler hat sits upon his head. 

They stand entwined but not touching, their heads tilted toward each other. Lips frozen in the moment before (or after) the kiss. 

Though you watch them for some time they do not move. No stirring of fingertips or eyelashes. No indication that they are even breathing. 

"They cannot be real," someone nearby remarks. 

Many patrons only glance at them before moving on, but the longer you watch, the more you can detect the subtlest of motions. The change in the curve of a hans as it hovers near an arm. The shifting angle of a perfectly balanced leg. Each of them always gravitating toward the other. 

Yet still they do not touch. (s. 283-284)