Forfatter: Lewis Carroll
Serie: -
Forlag: Public Domain Books
Sider: 124
Udgivelsesår: 1865
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Alice i Eventyrland
Da Alice opdager en hvid kanin med vest og lommeur, følger hun straks efter den ned i kaninhullet. Dette er starten på en lang rejse i en verden, hvor dyr kan tale og logik ikke altid er logisk. En verden, hvor dronninger spiller kroket og mad og drikke kan forandre din størrelse. Alices forsøg på at komme hjem bliver et sandt eventyr af skøre og sjove episoder.
***
Mit eneste tidligere bekendtskab med Alice i Eventyr er gennem Disneys tegnefilm og den har jeg ærlig talt aldrig været vild med - jeg synes, den er underlig og uhyggelig. Men bogen om Alice er helt anderledes. Her er humor, fantasi og en smule galskab.
Lewis Carroll skriver fantastisk og jeg nød at læse hans finurlige spøgfuldheder og hans kringlede vej gennem fantasien.
Alice er en skøn hovedperson. Hun er kun et barn, men forsøger at være mere voksen og opdrager på både sig selv og andre.
"She generally gave herself very good advice, (though she very seldom followed it)." (s. 7)Alice oplever utrolig mange ting på meget kort tid og der er action igennem hele historien. Samtidig er der passager med sød filosofi og gode pointer
"'Really, now you ask me,' said Alice, very much confused, 'I don't think--' 'Then you shouldn't talk,' said the Hatter." (s. 68)Alice i Eventyrland er en sød og morsom historie, der helt sikkert kan nydes af både børn og voksne. Den er kort og enkel, men består alligevel af så meget dybde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar