Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey #4
Forlag: MIRA ink
Sider: 394
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Læs først: The Iron Knight, Winter's Passage, The Iron Daughter, The Iron Queen og Summer's Crossing.
"Mit navn - mit rigtige navn - er Ashallayn' darkmy Tallyn. Jeg er den sidste levende søn af Mab, dronningen af Unseelie Court. Og jeg er død for hende. Mit fald begyndte, som så mange andre historier, med en pige.." For den kolde fe-prins Ash var kærlighed en svaghed for dødelige og fjolser. Hans egen kærlighed havde lidt en forfærdelig død, hvilket slog enhver af Vinterprinsens rare følelser ihjel. Eller det troede han i hvert fald.
Så kom Meghan Chase - halvt menneske, halvt fe - og brød gennem hans barrikader, bandt ham uigenkaldeligt til sig da han svor at være hendes ridder. Og da alle feerne nær faldt til jern-feerne, skar hun deres bånd over for at redde hans liv. Meghan er nu Jerndronning og regerer, hvor ingen Vinter eller Sommer fe kan overleve.
Med sin ærkerival, Summer Court spøgefuglen Puck, og den irriterende cait sith Grimalkin, begynder Ash en rejse, han er forpligtet til at færdiggøre - en rejse, hvis mål er at finde en vej, hvorpå Ash kan ære sit løfte og stå ved Meghans side.
For at overleve i jernriget er Ash nødt til at have en sjæl og en dødelig krop. Men de tests han skal igennem først er umulige. Og på vejen lærer Ash noget, der ændrer alt. En sandhed udfordrer hans mørkeste overbevisninger og viser ham at noglegange kræver det mere end mod at foretage det ultimative offer.
***
Jeg havde ikke vildt høje forventninger til The Iron Knight, men efter at have læst Summer's Crossing så jeg virkelig frem til at læse den. Og øv, hvor blev jeg skuffet!
Ash har ikke på noget tidspunkt været min favoritkarakter (faktisk bryder jeg mig slet ikke om ham), så en hel bog med ham som fortæller sætter virkelig min tålmodighed på prøve. Hold nu op, hvor han klynker og piver - det er bare så synd for Ash hele tiden! Han er simpelthen så kedelig og ligegyldig en karakter, at jeg havde lagt bogen fra mig, hvis det ikke havde været for Puck og til dels Grimalkin.
"This seems familiat, ice-boy," Other Puck said, grinning savagely as we parried and sliced at each other. "Think you've got the guts to actually go tjrough with it this time?" I responded by slashing at his face, barely missing him as he ducked. "Oooh, that had a bit of temper behind it." He sneered, eyes gleaming as he circled back. "But don't think I'll go easy on you, just because of our history. I'm not like my other half - weak, pathetic, restrained..." "Loud, obnoxious, immature," I added. "Hey!" the real Puck called from father down, dodging as Other Ash slashed at him. "I'm standing right here, you two!" (s. 222)
Historien er såmænd udmærket. Ash skal igennem en masse tests for at komme hen til sine endelig tests, som han så også skal igennem. Jeps, han bliver virkelig udfordret. Bortset fra - det gør han faktisk ikke. De fleste af tingene slipper han utrolig nemt om ved og gruppen slipper fri af forhindringerne lidt for let, selvom det ofte er i sidste øjeblik - og som regel har Grimalkin noget med det at gøre. Den her serie ville have været SÅ kort uden Grimalkin - de havde været færdige få kapitler inde i The Iron King.
De forskellige tests er spændende nok, men de bliver en smule ensformige i længden. Faktisk minder historien mig om den del af Den Uendelige Historie, hvor Atreyu skal finde Oraklet og så forsvinder nyhedsværdien altså.
Julie Kagawas sprog har ændret sig fra den første bog og er en del mere flydende ny (eller også har jeg bare vænnet mig til det). Historien var en skuffelse, men jeg har stadig planer om at læse den sidste short story, Iron's Prophecy for at få afsluttet historien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar