mandag den 15. april 2013

Walsh-Week: Vandmelonen - Marian Keyes

Originaltitel: Watermelon
Forfatter: Marian Keyes
Serie: Walsh Family #1
Forlag: Cicero
Sider: 355
Udgivelsesår: 2006
Læst på: Dansk
Dansk titel:  Vandmelonen
Kilde: Købt





Claires mand, James, kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt til at fortælle hende, at han var den, der var smuttet: Der ligger Claire, udmattet, spættet i ansigtet og med et maveskind som en moden vandmelon, og har lige født deres første barn, men i stedet for blomster får hun sit livs chok. Og ikke nok med det: James forlader hende til fordel for underboen, som ikke engang er særlig køn!

I fuldstændig vildrede gør Claire det eneste, hun kan komme på: Pakker babyen sammen og tager hjem til sin sæbeoperaelskende mor, sine øretæveindbydende søstre og sin skrupforvirrede far. Og selv om alting har rottet sig sammen for at gøre livet som alenemor til noget at et mareridt, får hun det faktisk hen af vejen bedre og bedre. Taber de ekstra kilo, vænner sig til moderrollen og begynder - til James' bestyrtelse - at kunne stå på egne ben.



***

Efter at have inkluderet Vandmelonen i et utal af Top 10 Tirsdage synes jeg, at det var på tide med en egentlig anmeldelse af bogen. Og eftersom jeg har fået En sag for Helen Walsh til anmeldelse, bestemte jeg mig for at lave en uge kun med anmeldelser af bøger om Familien Walsh.

Jeg elsker hovedpersonen Claire. Hun er stædig, usikker, helt rundt på gulvet og rædselslagen for fremtiden. Hun har de sjoveste tanker og hun er nem at knytte sig til og relatere til, selvom man ikke har gennemgået de samme ting (det er vel de færreste, der har gennemgået det!). Hun gennemgår en kæmpe omvæltning og skal tilpasse sig et nyt barn og en kærestesorg.
Langsomt vendte fornuften tilbage. Forbigående Sindssyge var kommet forbi, og jeg havde råbt: "Kom indenfor, døren er åben." Heldigvis kom Realiteterne uventet hjem og greb Forbigående Sindssyge i at rumstere rundt i min hjernes lange gange uden opsyn, på vej ind i værelserne, hvor den åbnede skabe, læste mine breve, kiggede i min undertøjsskuffe og sådan noget. Realiteterne løb hen og hentede Fornuften. Og efter et håndgemæng var det lykkedes dem begge at smide Forbigående Sindssyge på gruset i mine tankers indkørsel, gispende og rasende, mens den råbte: "Hun inviterede mig indenfor, at I ved det. Hun bad mig komme. Hun ville have mig der." (s. 46)
Jeg er helt vild med Marian Keyes skrivestil. Hun skriver så godt, medrivende, flydende og utrolig sjovt. Hun formår at holde historien let til trods for det knap så sjove emne. Jeg blev revet ind mellem siderne og havde ikke lyst til at forlade Claire og hendes skøre familie. Jeg er vild med forholdet mellem Claire og hendes søstre og forholdet mellem døtrene og deres forældre. De er alle så unikke og så fjollede.
Jeg skammede mig forfærdeligt over min opførsel. Jeg var egoistisk og uansvarlig. "Du opfører dig egoistisk og uansvarligt," sagde far. "Det ved jeg godt," mumlede jeg. Hvilken mor var jeg for Kate? "Hvilken mor er du for Kate?" spurgte han. "En elendig en," mumlede jeg. Det stakkels barn, tænkte jeg, som om det ikke er slemt nok, at hendes far har forladt hende. "Det stakkels barn," sagde far. "Som om det ikke er slemt nok, at hendes far har forladt hende." Jeg ville virkelig ønske, at det her mentale ekko ville holde op. (s. 78)
Historien er letlæst, hyggelig og rummer samtidig mere end den almindelige chicklit. Jeg kan kun anbefale Vandmelonen!

2 kommentarer: