Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #3
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 276
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Månebarn
Kilde: Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag
Læs først: Serpina og Ulvepige
“Stenflisen forsvandt under hende. Det skete så lynhurtigt, at hun ikke nåede at springe væk. Nåede ikke at gribe for sig. Med våben i hænderne styrtede hun dybt ned i et fugtigt, fremmed mørke. Hun landede i vand med et plask. En skarp smerte jog igennem hende. Det føltes, som om iskolde syle gennemborede hendes ribben, knuste ryggen og spiddede hendes hjerte. Hun stødte fra med hænderne og rejste sig. Det var lange pigge af jern, hun havde fået igennem sig. De havde ligget klar under vandet til at tage imod. Hun ville være død nu, hvis det ikke havde været for brynjen, der gjorde hende usårlig.”
Det er lykkedes Serpina og Noatan at opspore troldmanden, men forræderi fra en helt uventet side får Serpina til at gå i en fælde. Troldmanden har bortført vandånden, Undinen, for at ilddæmonen Kherte kan udnytte vandåndens kraft. Men uden det hvide ulveskind kan Undinen ikke få sin faste skikkelse tilbage, og dæmonen kan ikke udnytte hendes kraft. Serpina ved, hvor ulveskindet er, og hun må holde gemmestedet hemmeligt. Hvis hun røber det, svigter hun ikke kun Undinen, men alle der stoler på hende.
***
Jeg kan super godt lide, at historien starter med en kort opsummering af, hvad der skete i slutningen af Ulvepige, især når de to hænger så uløseligt sammen. Det kunne jeg godt have brugt mellem Serpina og Ulvepige også.
Kemien mellem Noatan og Serpina er stadig skøn og de er virkelig søde sammen uden at det bliver for meget eller for uinteressant. De ved godt, de ikke kan ende sammen, så de nyder den tid de har. Anaja er også blevet meget nemmere at holde af og så møder vi en ny person heri; Rames. Han er altså fantastisk og så godt beskrevet. Generelt sker der fortsat udvikling for de forskellige personer, samtidig med at der sker masser af action.
Bogen er fyldt med drejninger, jeg ikke forudså før i sidste øjeblik og jeg elsker sådan noget. Bøger, der kan overraske, er altså de bedste. Historien kunne nemt have været 100 sider længere, så der kunne komme lidt mere fyld på nogle af passagerne, der føltes lidt forjagede - men det kan også sagtens bare være mig, der ville elske flere sider om Serpina!
Slutningen var helt fantastisk! Den var lang og udførlig og både trist og lykkelig. Der var ingen klichéer og heldigvis ingen tilfældige løsninger, men alt blev bundet sammen på smukkeste vis. Jeg kunne ikke have ønsket mig en mere perfekt slutning på trilogien!
Klintespind er uden tvivl en trilogi, jeg vil anbefale - især hvis man ønsker at prøve kræfter med dansk fantasy i topklasse.
Læs også anmeldelser af Månebarn hos:
Michelle fra Boglabyrinten
Sus fra Susbogblog
Marie fra Læsehesten
Kathrine fra Bøger på tværs
Har du spørgsmål til Helle Ryding?
Klik her og spørg løs!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar