Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #2
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 416
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Ulvepige
Kilde: Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag
Læs først: Serpina
Glemt var den tid, da de havde taget imod hende som præstinde. Folk truede med knyttede næver, skældte ud og forbandede hende. Løvinde bøjede nakken, så hornet pegede lige frem, og kurede rundt i labyrinten af smågader. Kasser og kurve blev kastet ind foran dem. I vild galop satte Serpina kurs lige imod kontrolposten ved bymuren, mens hun svingede sværdet fra side til side. Noatan var ikke kommet igennem endnu. Hun fór forbi og fangede i et glimt hans overraskede ansigt. Vagterne sprang for livet. Hurtigt så hun sig tilbage. Noatan havde stillet sin hest på tværs foran bommene, og nu viftede han med de falske papirer. "Hun er min! Jeg har ordre fra Rigsråden!"
Ved et tilfælde undgår Serpina at blive fanget i Kongsbjerget sammen med sin familie, da troldmanden angriber Klintekongens borg og bortfører vandånden, Undinen. Serpina må flygte, for det er ikke kun troldmanden og hans Slangesværd, hun skal vogte sig for. Landet Soria er blevet indtaget af sit fjendtlige naboland, og et gammelt broderskab blandt Sorias herremænd forfølger og undertrykker befolkningen. Sammen med Noatan må Serpina forsøge at opspore troldmanden og vandånden. Uden Undinen kan hun ikke komme sin familie til undsætning. Og Noatans folk vil snart gå til grunde.
***
Serpina er en fantastisk hovedperson og hun er utrolig nem at holde af. Hun er modig og snarrådig og opfører sig ansvarligt uden at virke for voksen. Hun opfører sig ikke på noget tidspunkt som et forkælet barn, men ser realiteterne i øjnene og har et mål. Hendes forhold til Noatan er utrolig uskyldigt samtidig med at det langsomt er ved at udvikle sig til noget dybere. De er så søde sammen og komplimentere hinanden perfekt. Anaja irriterede mig til tider, mest fordi hun virker som 'den voksne' og negative, men samtidig er hun et godt modspil til den handlekraftige Serpina.
Serpina gennemgår en stor udvikling igennem historien, men det virker troværdigt og gør hendes handlinger meget nemmere at forstå - også selvom jeg til tider synes hun var lige lovlig hurtig. Historien indeholder en masse bipersoner, men ingen bliver introduceret uden at spille en rolle i historien.
Sproget er flydende og rigtig godt. Det kan virke en smule tungt i starten, men man skal bare lige vænne sig til den lidt 'gamle' måde Helle Ryding skriver på. Jeg blev lynhurtigt hevet ind i historien og kunne levende forstille mig det hele, netop fordi sproget er så rigt og så fint. Siderne forsvinder hurtigt og tiden flyver uden man opdager det. Helle Ryding skriver fantastisk og blander fantasy og eventyr til en oplevelse for både børn og voksne.
Universet i bogen er gennemført og spændende og udvikler sig hele tiden til at blive større og vildere uden på noget tidspunkt at miste den røde tråd. Jeg er vild med de forskellige væsner og de mange ritualer, der bliver præsenteret. Det hele hænger sammen og fungerer sammen!
Historien er utrolig sød og samtidig rigtig spændende. Et par af tingene havde jeg gennemskuet inden de blev afsløret, men der var også et par twists, jeg overhovedet ikke så komme! Jeg nød Ulvepige præcis ligeså meget som jeg nød Serpina og eftersom historien slutter med en cliffhanger, er jeg nødt til at læse den næste, Månebarn, med det samme.
Læs også anmeldelser af Ulvepige hos:
Michelle fra Boglabyrinten
Sus fra Susbogblog
Marie fra Læsehesten
Kathrine fra Bøger på tværs
Har du spørgsmål til Helle Ryding?
Klik her og spørg løs!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar