Forfatter: J.K. Rowling
Serie: -
Forlag: Little, Brown
Sider: 503
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Den tomme plads
Kilde: Lånt på biblioteket
Barry Fairbrother er i begyndelsen af fyrrerne, da han, ganske uventet, dør. Den lille by Pagford efterlades i chok. Pagford emmer af engelsk idyl med sit brostensbelagte torv og den historiske klosterkirke, men lige under overfladen lurer sandheden om en by i krig. Rige i strid med fattige, teenagere med deres forældre, koner med deres mænd, lærere med deres elever … Pagford er slet ikke, som byen ser ud til ved første øjekast. Og den tomme stol, som Barry efterlader sig i sognerådet, bliver snart kilden til den største strid, byen endnu har set. For hvem vinder valget, der er indhyllet i heftig lidenskab, dobbeltspil og uventede afsløringer?
***
Lad mig starte med at afsløre, at jeg ALDRIG ville have læst den her bog, hvis der ikke havde stået J.K. Rowling på den! Jeg forventede ikke magi eller noget lig Harry Potter, for jeg havde læst på bagsiden, hvad historien omhandlede. Men jeg var sikker på, at hvis nogen kunne få mig til at holde af en socialrealistisk roman, så var det Rowling. Nøj, hvor tog jeg fejl!
The Casual Vacancy er den mest deprimerende historie, jeg nogensinde har læst. Seriøst, jeg var nødt til at se en halv sæson af How I Met Your Mother bagefter, for at få mit humør op igen.
Der er ikke en eneste person i hele bogen, som jeg brød mig om! Det har jeg aldrig nogensinde oplevet før og det gjorde bogen utrolig lang. Historien er fyldt med ynkelige, dumme, egoistiske og modbydelige mennesker, der altid kun er sig selv nærmest og ofte er underkuet på en eller anden måde. Det er en historie om, hvor smålige og griske mennesker er, hvor modbydelige og magtliderlige mennesker er og hvor ligeglade mennesker er med andre mennesker. Og det er helt fint, for det er realistisk - men det er (for mig) komplet urealistisk, at der ikke er ET ENESTE menneske, der har værdier, jeg kan acceptere. Jeg var hamrende ligeglad med, hvem der vandt valget, for ingen af dem fortjente pladsen. Den eneste person, der virker 'likeable' er Barry, men jeg er ret sikker på, at personerne i byen lider af død-helgen-syndromet - ofte snakker folk en del pænere om de døde, end de gjorde om dem, da de var i live - og jeg følte derfor ikke, at jeg fik et klart billede af, hvem Barry egentlig var (udover en glorificeret mand, der kun ville det bedste for alle).
The Casual Vacancy er uden tvivl utrolig velskrevet. Rowling kan et eller andet med ord, og der var mange passager, der var rigtig spændende, og som gjorde mig interesseret. Men lige så hurtigt som historien bliver spændende, lige så hurtigt bliver den kedelig/åndssvag/modbydelig og fik mig til at miste lysten til at fortsætte. Det er desværre ikke en bog, jeg på nogen måde vil anbefale og jeg kan med garanti sige, at hvis Rowling igen skriver en bog indenfor socialrealisme, kommer jeg ikke til at læse den!
Der er ikke en eneste person i hele bogen, som jeg brød mig om! Det har jeg aldrig nogensinde oplevet før og det gjorde bogen utrolig lang. Historien er fyldt med ynkelige, dumme, egoistiske og modbydelige mennesker, der altid kun er sig selv nærmest og ofte er underkuet på en eller anden måde. Det er en historie om, hvor smålige og griske mennesker er, hvor modbydelige og magtliderlige mennesker er og hvor ligeglade mennesker er med andre mennesker. Og det er helt fint, for det er realistisk - men det er (for mig) komplet urealistisk, at der ikke er ET ENESTE menneske, der har værdier, jeg kan acceptere. Jeg var hamrende ligeglad med, hvem der vandt valget, for ingen af dem fortjente pladsen. Den eneste person, der virker 'likeable' er Barry, men jeg er ret sikker på, at personerne i byen lider af død-helgen-syndromet - ofte snakker folk en del pænere om de døde, end de gjorde om dem, da de var i live - og jeg følte derfor ikke, at jeg fik et klart billede af, hvem Barry egentlig var (udover en glorificeret mand, der kun ville det bedste for alle).
The Casual Vacancy er uden tvivl utrolig velskrevet. Rowling kan et eller andet med ord, og der var mange passager, der var rigtig spændende, og som gjorde mig interesseret. Men lige så hurtigt som historien bliver spændende, lige så hurtigt bliver den kedelig/åndssvag/modbydelig og fik mig til at miste lysten til at fortsætte. Det er desværre ikke en bog, jeg på nogen måde vil anbefale og jeg kan med garanti sige, at hvis Rowling igen skriver en bog indenfor socialrealisme, kommer jeg ikke til at læse den!
Hvor er jeg ked af, at du ikke kunne lide bogen særlig godt. Jeg var heller ikke helt mind blown af den, men jeg fandt den dog noget mere tiltalende du syntes at gøre.
SvarSletJeg var også selv træt af, at jeg ikke holdt mere af den - især fordi jeg godt kunne forestille mig, at J.K. Rowling skrev mere litteratur til voksne og vi kan jo ikke komme udenom at hun skriver på den mest fantastiske måde. Så jeg kommer til at gå glip af noget, hvis nu..
SletJeg kunne ret godt lide den! Den er ikke på min liste over de bedste bøger, men synes den havde nogle gode kvaliteter. Og så var den humoristisk! Historien og moren, der bliver vild med et boyband fik mig til at grine højt flere gange.
SvarSletIh, det er nok det, der er mit problem; jeg fandt slet ikke den historie humoristisk, jeg syntes bare den var tragisk - at hun føler sig så trist og fanget i sit ægteskab at hun er nødt til at forsøge at jagte en ny ungdom virkede bare sølle for mig. Men jeg kan da godt se, at med en humoristisk tilgang bliver bogen ret anderledes :) (faktisk var der meget lidt i bogen, jeg synes var sjov)
Slet