Forfatter: RaShelle Workman
Serie: Forever First #1
Forlag: Polished Pen Press
Sider: 161
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: ARC
Da Maddie Martin starter på college er hun slet ikke forberedt på, hvordan det fungerer med fester, sprut og roommate. Til en frat-fest render hun bogstavelig talt ind Kyle Hadley. Fyren hun har elsket siden hun var 9. Fyren hun lovede alle sine første til. Men det var før hendes far slog hendes forældre ihjel.
Fast besluttet på at holde sig fra ham, fordyber hun sig i sin musik. At øve sig på klaveret letter hendes tunge hjerte, beroliger tristheden og skubber ethvert billede af Kyle væk. Indtil det ikke gør mere. Hendes musikprofessor beder hende om at spille en duet til den årlige Vinter Galla og hvis hun gør det, får hun et fuldt stipendium. Det er en mulighed, hun ikke kan sige nej til.
Men Kyle er den anden halvdel af duetten og det betyder timevis af øvelse sammen. Det uundgåelige sker - hun bliver forelsket i ham igen. Men vil det være muligt for hende at glemme hadet til hans far? Kan hun se på ham uden at se ondskaben i hans familietræ? Og måske er det bare spil for galleriet? Måske lader Kyle bare som om han kan lide hende, så han kan færdiggøre det, hans far startede og slå hende ihjel.
***
Denne anmeldelse kommer muligvis til at indeholde et par små-spoilers, for det er nok egentlig mere mig, der plaprer løs om, hvorfor I virkelig ikke bør læse den her bog! Lad os starte med en liste over de dummeste ting, jeg faldt over i historien:
- Maddie tager på college i den by, hvor hun boede før hendes forældre døde - med andre ord den by, hvori hun så sine forældres døde kroppe. Hvem gør det?!
- Maddie lider tydeligvis af hukommelsesproblemer. Det ene øjeblik kan hun huske Evan, en halv side længere fremme kan hun overhovedet ikke huske ham og kort efter kan hun sådan nogenlunde huske ham.
- Maddies psykolog har sagt til hende at hun skal få en tatovering og det gør hun så hvert år på sine forældres dødsdag for at bruge den fysiske smerte til at overdøve den psykiske. Det er såmænd fint nok. Men hendes psykolog foreslog hende det, da hun var 14 år gammel!! Hvilken psykolog gør lige det?
- Til trods for at Maddie har gået til psykolog i 4 år, er hun stadig i lige så stor chok som var det sket for blot en uge siden. Jeg kan gå med til at hun stadig er dybt berørt af det, men come on - lidt forandring må der være sket.
Den udvikling der sker med personerne er komplet urealistisk og underlig. Maddie går fra ikke at bryde sig om sin room-mate til pludselig at være bedste venner med hende. Hun går fra at være en uskyldig jomfru til at kaste sig over den fyr, hun egentlig ville holde sig fra. Og slutningen! Historien tager så vild og urealistisk en drejning at jeg faktisk sad og skiftevis grinede af det og sukkede dybt. Jeg har desværre intet godt at sige om Touching Melody og jeg synes virkelig, I skal holde jer fra den! (Eller læs den og diskuter den med mig - det ville være skønt!) :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar