mandag den 1. juli 2013

Update på bogudfordringerne - Juni

Så er juli startet og igen får I en lille update på, hvordan det går med mine udfordringer:
  • Jeg har nået 2 bøger fra Hr. Kærestes liste og 2 fra BedsteVeninden.
  • Jeg har fået læst 25 bøger i juni måned (!!) ..
  • .. heraf går 7 af dem ind under majs tema: Kvindelig hovedperson...
  • ...og 6 af dem var 2013 Debut Author (som jeg fik læst takket være debut-a-thon)
  • Jeg er pt. 10 anmeldelser bagud, men regner med at kunne nå en masse i sommerferien - både læsning og skrivning.  
  • Jeg har læst både virkelig gode bøger og virkelig dårlige bøger i juni, men langt de fleste har været rigtig gode.
  • Månedens bedste bog var Pivot Point... 
  • ...og den dårligste var Touching Melody.
Den første halvdel af juli var præget af eksamensforberedelse og min endelige eksamen, men derefter stod den på ferie! Jeg fik deltaget i en read-a-thon, hvor jeg fik læst en masse, men jeg fik også fordybet mig i et par lange bøger. 

Denne måneds tema er 'Skoler' og jeg har meget få indenfor dette emne, som jeg ikke allerede har læst - og pointen med udfordringen er jo at læse dem, jeg har ulæste på hylden. Derfor vælger jeg at tolke MEGET bredt i denne måned (ja, det må man gerne!) og sige at alt, der indeholder skoler eller elev/lærer forhold tæller - altså også bøger, der indeholder lærlinge på nogen måde. Så har jeg nemlig pludselig en del flere bøger, der kan være med :)

I juli håber jeg desuden på at kunne få læst nogle flere anmeldereksemplarer fra Netgalley - jeg har nemlig en del derinde, der venter på at jeg får tid - og få læst nogle flere fra både Hr. Kæreste og BedsteVenindens lister, for der er jeg virkelig bagud. Desuden har jeg en masse contemporary-sommer-bøger, jeg gerne vil have læst, så jeg kommer ikke til at mangle bøger :) 

Hvordan er jeres juni gået rent bogmæssigt? :) 

4 kommentarer:

  1. 25 bøger i juni??? Det er godt nok imponerende! Lyder sjovt med skole-temaet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kom også bag på mig, da jeg talte dem sammen ;) Det glæder jeg mig også til - elsker bøger med skoler :D

      Slet
  2. 25 bøger??!?! Hvordan har du kunne læse SÅ mange bøger på kun én måned?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke noget liv haha :P

      Slet