mandag den 12. august 2013

Fokus på: Cassandra Clare - Dæmonernes by

Originaltitel: City of Bones
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: The Mortal Instruments #1 / Dødens instrumenter #1
Forlag: Borgen
Sider: 448
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Dansk
Dansk titel: Dæmonernes by
Kilde: Anmeldereksemplar fra Nordisk Film og Borgen.





Handlingen I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde.

På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon. Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende - og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.

***

Dæmonernes by får biografpremiere d. 21. august og jeg skal selvfølgelig ind at se den, men inden da ville jeg gerne have læst bogen. Hypen omkring Cassandra Clares bøger er jo helt vild og som det ofte er tilfældet med overhypede bøger, skuffer den. Desværre er det på punkter som personer, handling og originalitet, der jo er ret vigtige for historien som helhed.

Clary er en utrolig ligegyldig hovedperson. Jeg følte aldrig rigtig at jeg kom til at kende hende og jeg forstod ikke hendes utallige humørændringer. Hun kan gå fra trist til rasende til glad i løbet af ingen tid. Jace er hamrende irriterende det meste af tiden, selvom han dog har et par charmerende øjeblikke. Til gengæld forstår jeg overhovedet ikke den personlighedsændring, han gennemgår - den giver slet ikke mening! Trekantsdramaet virker ligegyldigt og jeg forstår ikke, hvorfor samtlige personer skal være uvidende om at nogen er forelsket i dem - hvor dumme er de lige?

Historien har mange detaljer, der minder om Harry Potter bøgerne, hvilket irriterede mig helt vildt. Fair nok at bøger minder om hinanden, men det er altså for meget i denne her. Selvom der egentlig er masser af action, virker historien ret langsom og kedelig, fordi der bliver brugt meget tid på unødvendigheder. F.eks. tager Clary og Jace på en redningsmission på et tidspunkt, der bare virker som fyld og som ikke har nogen relevans for grundhistorien. Desuden er diverse plot-twist dårlig skjulte og intet i bogen overraskede.

Historiens største styrke er universet. De mange væsner, der lever i en skrøbelig fred og som har hver deres styrker og svagheder. Skyggejægernes opgaver og evner og det politiske spil, vi hører ganske lidt om, men som virker komplekst. Det fungerer, det er gennemført og det er spændende. Til trods for mine forbehold formår universet at fange mig og gøre mig interesseret og jeg vil gerne se mere til Idris.

4 kommentarer:

  1. Jeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der blev irriteret over den rottejagt. Den var virkelig så fuldstændig ligegyldig, og ja; bare fyld, proppet ind til ære for sidetallet. Sådan en skam.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den viser sig godt nok at have en smule relevans i forhold til de kommende bøger, men det kunne stadig have været fremført på en meget bedre måde så man netop ikke sad med den tomme følelse efter bog 1 :)

      Slet
  2. Det er dejligt, at møde én, som også har samme mening om bogen. Jeg har efterhånden glemt den, men jeg kan stadig godt huske redningsmissionen, der ikke just gjorde noget for den videre historie.
    Jeg glæder mig til at læse dine næste anmeldelser af bøgerne. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Redningsdelen hjælper slet ikke på den videre lyst til at læse bogen! Håber du kan lide dem ;)

      Slet