Det evige folk har ingen frygt - Shani Boianjiu

Originaltitel: The People of Forever Are Not Afraid
Forfatter: Shani Boianjiu
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 365
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Det evige folk har ingen frygt
Kilde: Gyldendal





Yael, Avishag og Lea vokser op sammen i en støvet israelsk by tæt ved den libanesiske grænse. De går på gymnasiet og forsøger at overleve teenagetidens kedsomhed. Efter studentereksamen bliver de alle re indkaldt til militærtjeneste. Yael uddanner skarpskytter. Avishag arbejder som grænsevagt. Lea er ved militærpolitiet og digter historier om de mennesker, hun ser passere vagtposten dag efter dag.

De tre kvinder sladrer højlydt om drenge - og hvisker om den voldelige verden, der er lige rundt om hjørnet. De træner benhårdt og forbereder sig på det øjeblik, som måske aldrig kommer

***

Jeg var sikker på, jeg ville elske Det evige folk har ingen frygt. En bog om kvinder i krig plejer at være lige noget for mig, fordi den som regel har kick-ass kvinder, der samtidig bliver hårdt påvirket af det, de er udsat for. Desværre var det slet ikke tilfældet denne gang. I stedet var jeg forvirret og irriteret igennem meget af bogen.

Historien springer rundt i tid og person og man skal ofte en halv side ned, før man får afsløret hvem man nu følger. Og det er ikke kun de tre piger, man følger - historien bliver fortalt fra diverse andre 'ligegyldige' personer så man 'får et mere nuanceret billede'. Desværre virker det ikke for mig. Jeg blev bare forvirret og træt af at der igen blev skiftet person, netop som jeg følte historien gik i gang.

Pigerne er desværre heller ikke videre interessant. De tænker primært på fester og fyre og historien bliver en almindelig ungdomsroman i en ualmindelig setting. Historien har sine interessant tidspunkter og en enkelt gang eller to var jeg oveni købet fuldstændig opslugt - men kun indtil det igen blev tid til at skifte person og jeg kunne starte forfra med at finde hoved og hale i historien.

'Vores verden var lille dengang, men kæmpestor, fordi det kun foregik inde i hovedet på os selv.' (s.226)

Jeg har det meget svært med sproget. På den ene side var jeg virkelig vild med det. Meget af tiden var bogen velskrevet og med gode pointer, men jeg sidder alligevel tilbage med en følelse af at have misset noget. Som om jeg skulle have læst en masse mellem linjerne for at få hele historien med og det er jeg virkelig ikke ret god til. Det evige folk har ingen frygt var desværre ikke en bog for mig.