tirsdag den 8. oktober 2013

Fokus på: Trudi Canavan - Last of the Wilds

Originaltitel: Last of the Wilds
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: Age of the Five #2
Forlag: Orbit
Sider: 610
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Gudernes tjener + Den hvide død + De sidste Vilde
Kilde: Købt

Læs først: Priestess of the White.






Første sætning: Reivan detected the change before any of the others.

***

Krigen mellem the Circlians og Pentadians er ovre, men der har været store omkostninger på begge sider.

Selvom hun stod bag de Hvides sejr, føler Auraya ingen glæde. De døde hjemsøger hende og den eneste, hun stoler på kan hjælpe hende, er forsvundet.

Mens han stadig kæmper for at affinde sig med de stærkere og stærkere minder fra den afdøde Mirar, flygter Dreamweaveren Leiard ind i bjergene med Emerahl, den, sandsynligvis, sidste af de Vilde. Emerahl har stærke kræfter og hjælper Leiard med at finde hoved og hale i den sære sammenblanding af minder. Hvad de opdager vil ændre hans liv - og verden - for evigt...

***

Ud fra min anmeldelse af Priestess of the White kan I nok regne ud, at jeg ikke havde synderligt store forventninger til denne bog. Muligvis var det derfor, jeg blev så positivt overrasket - muligvis er den bare bedre. Under alle omstændigheder kan jeg lide den en hel del bedre end den første i serien.

Auraya udvikler sig helt vildt i The Last of the Wilds og hun bliver langt om længe en person, jeg kan holde af og beundre. Hendes stædighed og viljestyrke er fantastisk og jeg ser virkelig frem til at følge resten af hendes historie. Leiards historie er nok den, jeg mest nød at følge fordi den var så kompleks og interessant - der var så meget dybde, så meget historie og så mange aspekter af Trudi Canavans verden der blev forklaret at det var en fornøjelse at læse om. Imis kapitler var jeg ikke super vild med. Hendes historie er forudsigelig og dermed en smule kedelig, hvor imod Reivan, paradoksalt nok, stadig formår at overraske og interessere mere.

Bogen bliver en smule kedelig et par gange, men det hjælper at historien ikke kun bliver fortalt fra de Hvides synspunkt, men også fra Pentadrians' synspunkt. Det giver kant og gør det svært at bedømme, hvem der egentlig er de gode og de onde. Der er stadig masser af politik, men ofte er det fulgt op af handling, hvilket gør det langt mere interessant. Flere af personer viser andre sider og selv guderne kan overraske, hvilke jeg synes var fantastisk - det gør dem mere levende og minder mig en smule om guderne i Tamora Pierces Tortall-bøger.

Historien om Auraya og alle de andre har taget nye drejninger og jeg er utrolig spændt på, hvordan Trudi Canavan vil formå at binde det hele sammen i det sidste bind, for der er mange ender, der kræver opmærksomhed. Ikke desto mindre er jeg sikker på, hun nok skal klare det fyldestgørende og jeg glæder mig faktisk til at læse den sidste bog i serien; Voice of the Gods.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar