Forfatter: Lindsay Buroker
Serie: The Emperor's Edge #1
Forlag: Self-published
Sider: 324
Udgivelsesår: 2010
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Gratis til Kindle her
Første sætning: Corporal Amaranthe Lokdon paced.
***
Den kejserlige ordenshåndhæver Amaranthe Lokdon er god til sit arbejde: hun kan afskrække tyve og pacificere bøller, hvis ikke med et sværd så ved at vælte en otte fod høj bunke af kaffedåser ned over dem. Men da hærgede lig begynder at dukke op ved vandet, en brandstifter dækker over menneskelige ofre og en kraftfuld forretningskoalition plotter på at myrde kejseren, føler hun sig en smule overvældet.
Hvad der gør det hele værre er, at Sicarius, kejserrigets mest berygtede snigmorder, er i byen. Han er på en eller anden måde rodet ind i kaosset, men Amaranthe ville være et fjols, hvis hun forsøgte at krydse hans vej. Desværre har hendes overordnede beordret hende til at jagte ham. Enten har de en hidtil uset tro på hendes evner... eller også ønsker nogen hende død.
***
En af de bedste ting ved gratis Kindle bøger er, at jeg sjældent forventer noget særligt af dem og så bliver jeg ikke så skuffet, hvis bogen ikke er fantastisk. The Emperor's Edge er på ingen måde en fantastisk bog, men den er hyggelig og har en skøn humor. Alligevel var jeg langt hen af vejen ret glad for, at jeg ikke havde betalt for den, for jeg var forvirret og ikke imponeret. Det blev dog bedre, jo længere jeg kom ind i bogen.
I den første halvdel af bogen var jeg fuldstændig fortabt omkring den verden, som Lindsay Buroker havde bygget op - jeg forstod den simpelthen ikke. Amaranthe går med sværd, men kører i en bil af en art. Det gav overhovedet ingen mening, for jeg var sikker på at det var et middelalderligt fantasy-univers, jeg læste om, men bilen ødelagde ligesom det billede. Min løsning var at smutte på Goodreads og se, hvad folk havde kategoriseret den som og det hjalp helt vildt for bogen er åbenbart en del af steampunk genren. Det er ikke en genre, jeg har særlig meget erfaring med, men umiddelbart synes jeg ikke det virker særlig gennemført, når jeg som læser er komplet forvirret.
Det allerbedste ved The Emperor's Edge var uden tvivl humoren. Den er sarkastisk og tør og helt perfekt til mig. Jeg sad ikke og grinede højlydt, men trak på smilebåndet en del og der var et par fnis involveret.
"There's something wrong with a man who chooses to face death over cuddling with a woman." Amaranthe grabbed the lantern and followed him out.Personerne er rimelig kliché, men Sicarius skiller sig ud og er uden tvivl den mest spændende. Han er så lukket og umulig at komme til at kende og det gør ham bare interessant for mig. Jeg er vild med, at der ikke som sådan er noget romantik involveret - altså, der er en lille bitte smule, men det er nærmest irrelevant for historien og virker snarere som optakt til en længere historie (hvilket giver god mening taget i betragtning at der er 7 bøger i serien).
Hvis man kan se bort fra forvirringen omkring verdenen (og det er faktisk overraskende let bare at glemme og koncentrere sig om selve historien), så kan man se frem til et par timers udmærket underholdning. Jeg overvejer i hvert fald stærkt at læse videre i serien på et tidspunkt.
Ih, jeg "købte" også "Emperor's Edge" for nylig efter at have læst så meget godt om den på Goodreads! Jeg er glad for at høre, at den er sjov, for det var faktisk også den primære årsag til jeg valgte den.
SvarSletDesuden er jeg personligt ret glad for både Steampunk og Urban Fantasy, som det efter sigende også er lidt :)
Så er jeg sikker på den nok skal blive en succes for dig :) Jeg må læse noget mere steampunk, så jeg kan fatte det lidt bedre :P
Slet