fredag den 13. marts 2015

The TBR Tag

Tilbage i november blev jeg tagget af Simone til The TBR Tag. Det drejer sig kort sagt om 12 spørgsmål, der alle omhandler mine ulæste bøger. Ulæste bøger er jo både en velsignelse og en forbandelse - i hvert fald hvis man har for mange. De står så smukt på hylden og både pynter og love nye eventyr, men engang imellem kan man høre dem hviske til hinanden: 'hvorfor blev vi ikke valgt? Skal hun ikke snart have læst os? Personligt har jeg stået på hylden i 1 år, 10 måneder, 16 dage og 2 timer. Jeg synes, det er for dårligt!' og så får man jo altså en smule dårlig samvittighed. Men jeg aer dem blidt over ryggen, lover bod og bedring og hurtigt læsehastighed og sætter mig så i sofaen med den bog, jeg har valgt - og vupti, så forsvinder min stue!

Nå, men nu til spørgsmålene:

1. Hvordan holder du styr på din TBR liste?

Jeg har jo mine hylder hjemme i stuen (og soveværelset) som jeg kan kigge på - constant reminder! Men derudover har jeg både en own-and-not-read hylde og en to-read hylde på Goodreads, hvor jeg løbende opdaterer når jeg lige får taget mig sammen.

2. Er dine TBR bøger mest e-bøger eller print?

Det er næsten lige delt, men print vinder.

3. Hvordan beslutter du dig for, hvilken bog du vil læse?

Jeg har jo forskellige udfordringer, jeg forsøger at holde trit med, så ofte kigger jeg de lister igennem og ser, om der er noget, jeg har lyst til at læse derfra. Hvis ikke, så kigger jeg på mine hylder og vælger så den bog, der falder mig ind. Hvis jeg tvinger mig selv til at læse noget, jeg egentlig ikke har lyst til, så kører jeg helt død i læsningen og det gider jeg ikke spilde min tid på.

4. Den bog, der har været længst tid på din TBR?

Ifølge min to-read hylde på Goodreads er det The Adventures of Huckleberry Finn, men eftersom jeg først fik den bog efter jeg fik min Kindle, kan det jo umuligt være den, der har været der længst tid! Faktisk tror jeg at det er bog nr. 2 i serien om Ringenes Herre De to tårne. Jeg fik trilogien og Hobbitten i julegave for maaange år siden, men kom aldrig længere end halvvejs i De to tårne.

5. En for nyligt tilføjet bog til TBR listen?

Ifølge min to-read hylde på Goodreads er det The Fill-In Boyfriend der sidst er blevet smidt på listen og det passer vist meget godt.

6. En bog fra TBR listen, der kun er der pga. coveret?

A Little Something Different ved jeg overhovedet ikke, hvad der handler om, men den ser så sød og fin og dejlig ud og den skal læse på en træls dag, for så er jeg sikker på, den gør mig i bedre humør!

7. En bog fra TBR listen, du ikke har planer om at læse?

Jeg har ikke nogle bøger, på min TBR, som jeg ikke har planer om at læse... Engang. Men ofte bliver gamle klassikere valgt fra til fordel for nyere fantasy - hver sin præference og alt det der. Jeg synes selv, jeg er god til at skaffe mig af med bøger, jeg ikke vil læse, både på Goodreads og på hylderne.

8. En endnu ikke udgivet bog, som du glæder mig meget til?

Okay, det her kommer til at lyde enormt overfladisk, men prøv at lade være med at dømme mig for hårdt: Jeg har lige smidt en pre-order på Queen of Shadows som er bog 4 i Throne of Glass serien og jeg glæder mig helt vildt til at få den hjem til min hylde. Jeg ejer de tre foregående og de er  smukke, men jeg har altså ikke fået dem læst endnu. Jeg læste de fire foregående noveller før den første bog udkom, skyndte mig at pre-order den og smed den så på hylden, hvor den har stået lige siden. Den har jo så fået selskab af bog 2 og 3, som også var pre-orders, men jeg er altså ikke lige nået til at læse dem endnu. Men ejes, det skal de! De er jo vildt flotte!

9. En bog, alle andre har læst, men som du stadig har til gode?

Leoniderne fik jeg til bogbloggertræf i Nordjylland i efteråret og den er så fin og lyder så god, men af en eller anden grund har jeg ikke fået den læst endnu. Måske er jeg bange for at blive skuffet, når nu alle de andre ikke kan få armene ned over den?

10. En bog, alle anbefaler dig?

Der er for få mennesker, der direkte anbefaler bøger til mig. En positiv boganmeldelse på en blog er selvfølgelig altid en anbefaling, men det er yderst sjældent at folk direkte siger: Sabina, nu læser du fandeme den her bog - den er så god, at jeg ikke kan sove eller spise, jeg tænker kun på den og jeg vil have hele verden til at dele min begejstring! og det er faktisk en skam, for jeg vil da gerne have boganbefalinger! (Så hvis du har det sådan med en bog, så smid endelig en kommentar!)

11. En bog på TBR listen, som du glæder dig særlig til?

The Wise Man's Fear glæder jeg mig uendelig meget til at læse. Jeg elskede forgængeren, men bestemte mig for ikke at læse bog 2 før bog 3 udkom og det er desværre stadig ikke sket, så jeg venter endnu.

12. Antallet af bøger på din TBR liste?

Min own-and-not-read hylde består lige nu af 575 bøger og min to-read hylde består af 755 så jeg kommer ikke til at mangle læsestof lige foreløbig :)

4 kommentarer:

  1. Læs Leoniderne!! :-)

    SvarSlet
  2. Sådan som du har det med The Wise Man's Fear, sådan har jeg længe haft det med 5. bog i 'A Song of Ice and Fire'-serien. Nu har jeg dog bidt i det sure æble (mest fordi 5. sæson af tvserien snart kommer) og er i gang med at læse den. Og så skal jeg - apropos - læse The Wise Man's Fear i påsken :-)

    Mht. anbefalinger så SKAL du læse 'Skinjacker'-trilogien af Neal Shusterman ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. De pokkers forfattere må gerne sætte farten lidt op ;)

      Og det skal jeg nok - jeg skal bare lige være færdig med den der bachelor først, så hopper jeg på Shusterman :D

      Slet