Til #bogbloggertræf holdt Mie et oplæg omkring oversættelser af bøger. Hun oversætter selv bøger for DreamLitt og ved derfor, hvad hun taler om. Det var et rigtig spændende oplæg, som efterfølgende har fået mig til at tænke en del over sproget i bøger.
Nogle af de bøger, jeg ender med at holde allermest af, er dem hvor jeg slet ikke lægger mærke til sproget. De velskrevne, ukringlede, upoetiske, helt-nede-på-jorden bøger. Fordi der kan jeg fokusere på indholdet. Jeg suser igennem teksten, kun med fokus på historien og det er præcis sådan jeg allerhelst vil have mine bøger. Her kommer jeg især til at tænke på Elle Kennedys bøger som fungerer super godt for mig.
Det gælder både for engelske og danske bøger at sproget helst skal forsvinde for mig, men også i de danske oversættelser. Ofte synes jeg det danske sprog er en smule kluntet og forceret, især i YA fantasy, fordi der alligevel hurtigt kommer en masse engelsklydende ord eller simpelthen bare engelske ord ind. Det kan også ses i mange nye oversættelser, hvor den originale engelske titel ikke bliver oversat, men i stedet får bogen en undertitel også. Det giver umiddelbart god mening at gøre det og jeg brokker mig skam heller ikke, men jeg synes det er lidt en sjov tendens.
For oversættelser gælder det også, som Mie sagde, at læseren ikke skal kunne mærke at det er en oversættelse. Det skal være flydende og give mening. Hvor har jeg ofte vendt øjne af en sætninger, der ikke giver mening i konteksten på dansk, fordi den bare er direkte oversat fra engelsk. Det er irriterende og forstyrrer mit læseflow, så det er rart at vide at der faktisk er overvejelser bag oversættelsen og ikke bare hjerneløst arbejde grundet tidspres.
Jeg tror også, sproget er grunden til at jeg læser en del langsommere, når jeg f.eks. læser gamle klassikere. Sproget kræver lidt tilvænning og der kommer ind imellem nogle ord, jeg ikke forstår. Det giver et andet læseflow, men det generer mig egentlig ikke, hvis det giver mening for bogen. F.eks. giver det god mening at Little Women er anderledes at læse end Harry Potter fordi de er skrevet på to forskellige tidspunkter. Men i en bog som Grave Mercy, der er udgivet i 2012 giver det mindre mening for mig. Jeg forstår godt intentionen om at det skal give autenticitet og langt det mest af tiden tænkte jeg ikke videre over det. Men et ord som 'mayhap' der dukker op igen og igen virker forstyrrende for mig, uden at jeg dog kan sige hvorfor, og det er med til at ødelægge oplevelsen lidt for mig - men måske er det bare fordi jeg synes det er et grimt ord?
Det sammen hvis en bog er dårlig skrevet. Jeg synes dog, det kommer meget an på hvornår jeg læser en bestemt bog. F.eks. var jeg hverken imponeret over Fifty Shades of Grey (hvor jeg rent faktisk talte antallet af gange hovedpersonen rødmede på de første 15 sider fordi det irriterede mig så meget) eller Twilight, men især den sidste tror jeg at jeg havde været mere modtagelig for, hvis jeg havde været yngre (og mindre kritisk) da jeg læste den. Det er selvfølgelig nok meget individuelt, men hvis den er for simpel og gentagende er det enormt generende for mig - og så er det altså ligemeget om den er dansk, engelsk eller oversat!
Hvad med jer? Tænker I meget over sproget i bøger eller læser I mest for historien?
Jeg tænker meget over sproget i bøgerne, men det afhænger meget af, hvilken bog jeg tager ned fra hylden. Læser jeg YA - foretrækker jeg, at sproget forsvinder til fordel for handlingen. At jeg tages med storm, og forsvinder hovedkuls ind i en anden verden.
SvarSletLæser jeg derimod moderne danske litteratur (som er det, jeg klart læser mest af), så har jeg ret høje forventninger til sproget. Men jeg har også en stærk forkærlighed for de forfatterskole-uddannede, og det de udgiver i øjeblikket. Bøger hvor sproget giver en hel anden dimension til fortællingen, eller hvor sproget ligefrem er det man læser bogen for. Jeg er helt tosset med sætningskonstruktioner, som får klokkerne til at ringe i mit hoved - sætninger der kan tolkes på flere forskellige måder, og om kan bidrage til historien blot ved at være der. Jeg synes det er fuldstændig fantastisk!
Du er helt sprog-tosset på den gode måde :D Det er ikke lige den genre, jeg læser mest (hvis overhovedet), men jeg har ofte hørt folk sige at moderne dansk litteratur leger med sproget på den gode måde :)
SletMen jeg er enig med dig - jeg læser vist primært YA og så vil jeg bare gerne have sproget til at være ligegyldigt ;)
I øjeblikket tænker jeg meget over sproget. Jeg er ved at læse jorden rundt i 100 bøger, og det er meget interessant hvordan forfatterne i de forskellige lande bruger sproget helt forskelligt. I den bog jeg er i gang med lige nu (The God of small things, Arundhati Roy, Indien) spiller sproget en stor rolle for historien. Selve måden den er skrevet på giver en ekstra dimension til handlingen. Det er svært at forklare - jeg skal prøve når jeg laver anmeldelsen. Stay tuned :D
SvarSletMen ja, i nogle bøger træder sproget i baggrunden og man forsvinder ind i handlingen. I andre er der sætninger som man må stoppe op og lade "bundfælde". Sætninger man bare må læse igen og igen, eller stirre ind i væggen i 5 minutter og fundere over. Jeg elsker begge dele.
Ej, det lyder vildt spændende. Jeg har faktisk også kigget på den der Jorden rundt i 100 bøger challenge ting, så det kunne være jeg skulle give mig i kast med den og så se om det giver mig en dybere forståelse for sproget i bøger generelt :)
SletOg du har helt ret - hvor har jeg ofte markeret et sted i en bog (med en lille post-it!) netop fordi sætningen betød noget helt specielt og krævede genlæsning og overvejelse :)
Fedt indlæg :) Jeg tænker først over sproget det sekund, det giver knuder. Som du skriver - nogle bøger læser man bare og det hele fungerer. Men de bøger, hvor man konstant falder i staver over et mærkeligt ord eller oversættelse - det er pisse irriterende!
SvarSletTil gengæld er jeg totalt ukultiveret og har aldrig været typen, der kan blive imponeret over en særlig velformuleret sætning ^_^
Tak ;D
SletHahah jamen jeg er også ukultiveret langt det meste af tiden - vi læser for historien og den verden, vi forsvinder ind i :D Og de bøger, hvor sproget ødelægger historien er seriøst frygtelige!
Jeg er begyndt mere og mere at tænke på sproget. Specielt når oversættelsen virker mærkelig, og det ord som skrives ikke er et dansk ord eller udtryk. F.eks skar det hele tiden at læse kuplede hendes bryster når det ikke var et ord. I øjeblikket læser jeg en bog hvor der istedet for sms'ede eller skrev en besked står tekstede det giver jo god mening på engelsk, men fungerer ikke på dansk
SvarSletHahahaha ej, det er fandeme sjovt! Og virkelig irriterende når man bare ved at det kunne have været en meget bedre og lettere-læst bog, hvis sproget havde fungeret ordentligt.
SletJeg tænker meget over sproget. Jeg har det også stramt med det danske sprog en gang imellem. Jeg ved ikke, hvad det er, men det lyder bare ofte dumt. Og det er næsten helt forfærdeligt at sige, men for mig, tror jeg det er fordi jeg forbinder det danske sprog med noget der er meget nede på jorden samt vores specielle humor - så når man læser noget der skal være dybt alvorligt eller højtidligt på dansk (fx fantasy) så virker det bare forkert. Af den grund læser jeg oftes mine bøger på engelsk og jeg har på et tidspunkt læst en bog, jeg virkelig hadede, og jeg følte det mere var oversætterens skyld fremfor forfatterens.
SvarSletUha, jeg kender godt det der med at give oversætteren skylden! Og jeg er helt enig med dig, hvilket også er grunden til at jeg så sjældent læser dansk fantasy og altid er en smule bekymret inden jeg går i gang. Alt for ofte føles det som om forfatteren prøver for hårdt og jeg tror, det er sprogets skyld!
SletJeg tænker meget over sproget, og der er Harry Potter særligt sjov, for netop at se hvilke ting der går tabt i oversættelserne pga. de mange ordspil (:
SvarSlet- A
Ja, det er en skam at der er så meget der ikke kan oversættes. Derfor vælger jeg også altid at se de nye tegnefilm på engelsk - så er de altså sjovere for voksne :P
SletJeg så på et tidspunkt en video, der viste hvor meget der var gået tabt i oversættelsen fra engelsk til amerikansk og det synes jeg virkelig er skræmmende - de sprog er trods alt meget lig hinanden. Det er jo klart at vi er flere, der føler vi mangler noget når vi læser oversættelser så :)
Ja, det gør jeg ofte. Jeg foretrækker ofte at læse bøger på engelsk, da jeg så undgår dårlige oversættelser (det er især YA-genren, der er ramt af det), men ind imellem støder jeg også på bøger, hvor jeg bliver imponeret over oversætterens kreativitet. Det gælder for eksempel Magik-serien, som jeg læser på dansk. Hvilket ordforråd og fantasi!
SvarSletGenerelt foretrækker jeg, når sproget bare flyder, uden at man studser over bestemte sætninger eller ord. Jeg sætter dog også stor pris på bøger, hvor sproget godt må fylde, og hvor man godt må dvæle ved de enkelte sætninger... så længe det ikke tager overhånd og kommer til at virke påtaget og affekteret.
Mvh.
Den lille Bogblog
Jeg læser også helt fantasy på engelsk - det fungerer bare bedre (wand lyder foreksempel så meget federe end tryllestav!)
SletJeg tror, jeg læste de to første i Magik-serien da jeg gik i folkeskole. Måske skulle jeg få dem genlæst og få læste resten :)
OG det er netop det med at det virker påtaget ved især danske fantasy bøger, der irriterer mig - som om de prøver for hårdt, men alligevel falder hårdt til jorden.
Især når det kommer til oversættelser, så spiller sproget en stor rolle. For når det er en oversættelse, så giver jeg Mie og dig ret, man skal ikke kunne mærke at det er en oversættelse, så man netop sidder og bliver irriteret over at man kan se det originale sprog bag oversættelsen, og ikke kan fjerne fokus fra det når man faktisk skal fokusere på historien.
SvarSletJeg havde faktisk ikke tænkt over det med YA bøger, der bare lige får en undertitel, for det er faktisk ret irriterende at se som læser :D
Det er virkelig en underlig tendens! Enten beholder man det originale eller også oversætter man - det der halve arbejde er bare for mærkeligt!
SletOg netop, det skal bare spille i en oversættelse og ikke irriterer os som læsere. Vi vil jo gerne kunne nyde vores bøger :D
Super spændende indlæg, Sabina! Jeg forstår og er sådan set også enig i dine pointer, for det er en fryd, når man læser en bog, hvor indholdet er så spændende og fængende, at man slet ikke sanser andet omkring én, men jeg har dog også en (meget) stor kærlighed til sproget og sprogblomster og -konstruktioner, som får alting til at gå op i en højere enhed.
SvarSletJeg elsker, når sproget er interessant, når det giver et ekstra lag til fortællingen, og når det overrasker. Jeg holder så meget af sproget, både når det er transparent og lader indholdet skinne igennem og når dets opacitet er så tæt, at sproget næsten lader sig læse og føle fysisk.
Tak :D
SletDit blognavn giver et godt praj om, hvor meget du elsker sproget. Og jeg kan til dels godt forstå dig, for sproget er interessant når der bliver gjort noget ud af det og det betyder noget i forhold til den historie, der bliver fortalt.
Men jeg er bare ikke altid snu nok til at gennemskue det og har før siddet tilbage efter at have gennemført en bog, der blev lovprist som mesterværk og ikke fattet en bjælde af det ståhej der blev gjort. Og det synes jeg er træls ;)
Det kommer meget an på, hvad jeg læser. Hvis det er YA (hvilket det oftest er), så betyder selve sproget ikke så vanvittigt meget, så længe jeg er glad for skrivestilen. Hvis jeg derimod læser klassikere eller andre bøger, som jeg har en bestemt sprogforventning til, så lægger jeg mere mærke til det.
SvarSletSådan har jeg det også hvis jeg f.eks. læser Neil Gaiman - jeg forventer bare lige lidt mere der, men det er jo også fordi han netop bliver rost for sit sprogbrug. Til gengæld forventer jeg også af en YA at den har gjort lidt ud af sproget så jeg ikke konstant vender øjne af stupide vendinger og talen-ned til læseren :)
Slet