De 7 synder - K.L. Berger

Originaltitel: De 7 synder
Forfatter: K.L. Berger
Serie: -
Forlag: DreamLitt
Sider: 308
Udgivelsesår: 2016
Læst på: Dansk
Dansk titel: De 7 synder
Kilde: Anmeldereksemplar







Første sætning: Dengang verden var ny, længe før menneskelig tidsregning, herskede guderne over jordens ressourcer.

***

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.

Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

***

Lige siden jeg modtog De 7 synder har jeg haft et svært forhold til den. Jeg havde helt vildt lyst til at læse den, men samtidig var jeg enormt nervøs for det. Hvad nu, hvis jeg ikke kunne lide den? Jeg kender Katja og jeg var i tvivl om, om jeg kunne give den en fair anmeldelse. Ville jeg være for hård fordi jeg var nervøs for at læserne skulle betvivle min oprigtighed ellers? Eller for blød fordi jeg godt kan lide Katja og ønsker det bedste for hendes bog? Alle mine bekymringer forsvandt dog da jeg endelig tog mig sammen til at læse bogen, for min indre læser/kritiker/anmelder tog fuldstændig over og gjorde præcis det, den altid gør når jeg læser en bog; nyder.

Det allerførste der slog mig var, hvor irriterende hovedpersonens navn er. Kane er langtfra et normalt navn i en dansk bog, især ikke når hans kammerat hedder Mikkel. Det stak ud og jeg savnede en ordentlig forklaring. Jeg slog selv navnet op og det giver god mening i forhold til faderen og Kanes opgave, men jeg ville stadig hellere have haft en forklaring. Kanes forhold til forældrene forvirrede mig. Sker det virkelig? Det virkede så karikeret og underligt at hans mor påtvinger ham noget, han så tydeligt ikke er interesseret i. Det er  dog (heldigvis?) en helt klassisk YA, hvor forældrene spiller en ganske ubetydelig rolle og nærmest kun er med i starten for at vise, at hovedpersonen rent faktisk har forældre.

Jeg var ret vild med det univers Katja har skabt og jeg slugte det råt. Her er alt hvad et fantasy-hjerte kan længes efter og det er rigtig godt beskrevet. Jeg var vild med, hvor varieret og interessant persongalleriet var og hvor godt det hele spillede sammen. Katja er ikke bange for at være hård overfor sine personer og det er klart et plus hos mig. Den rejse, Kane skal ud på er velbeskrevet og der sker hele tiden noget, så jeg hele tiden lige måtte læse lidt mere. Kanes opgave virker uoverskuelig, men selve udførelsen er faktisk ualmindelig simpel - på den gode måde. For mig var historien mere Middle Grade end YA, måske bortset fra delen med Begær - her blev det trods alt lidt mere vovet. Selvom Kane går på gymnasiet, kan han sagtens gå for at være yngre det meste af tiden. 

Det er helt klassisk hele vejen igennem og det fungerer super godt, men jeg var ikke særlig imponeret af slutningen - den virker lidt letkøbt og lidt for belærende på en eller  anden måde. Det er svært at forklare, men jeg sad tilbage med en lidt skuffet følelse. Jeg ville hellere have haft at historien var sluttet inden turen hinsides.

Til trods for al min kritik, synes jeg at Katja har skrevet en virkelig skøn fantasy-bog, der tydeligt viser at hun brænder for genren og ved en masse om den. Hendes humor og hendes kreativitet brænder gennem siderne og jeg venter spændt på det næste fra hendes hånd.