søndag den 18. marts 2012

"Nattergalens sang" - Lian Hearn

Titel: Nattergalens sang
Forfatter: Lian Hearn
Serie: Otoriklanens fortællinger #1
Forlag: Gyldendal
Sider: 317
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5










Bogen handler om drengen Tomaso, der er opvokset i en landsby hos De Skjulte. De Skjulte er pacifister, der tror på deres egen gud og har valgt at holde sig fra de andre klaners magtkampe. En dag bliver landsbyen angrebet af den grusomme Lord Lida, der er leder af Tohan-klanen. Lord Lida vil have hele landsbyen udslettet men Tomaso bliver reddet af Lort Otori Shigeru, der lader ham blive en del af sin familie, Otori, og giver ham et nyt navn, Takeo. Otorierne er fredelige som udganspunkt, men bliver de angrebet, svarer de igen. De ligger i krig med Tohan-klanen.
Takeo ønsker hævn og da han opdager at han har evner, bliver håbet om at han en dag kan hævne sin familie, større. Evnerne stammer fra Stammefolket, en slag ninja-samuraier. De har fantastisk hørelse og kan være på to steder på samme tid ved at splitte sig selv. Takeos eneste ønske er at træne evner med henblik på hævn.
Vi hører også om pigen Kaede, der bor som slave hos sine slægtninge, til trods for at hun er fra en fin familie. Det bliver besluttet at hun skal bruges som middel i krigen mellem klanerne og hun skal derfor giftes med Lord Shigeru. Men det er ikke altid, det hele går som man har planlagt, hvilket både Kaede og Takeo erfarer.

Det lyder måske meget mærkeligt og lidt forvirrende og det er det også i starten. Der er en del personer, man skal have styr på, men det er det hele værd. Bogen er simpelthen fantastisk. Man kommer igennem hele følelsesregistret og lever med personerne. Jeg er i forvejen vild med bøger om Kina og Japan, så denne bog var et must read for mig og jeg har på ingen måde fortrudt. Læs den og oplev smerte, kærlighed, ære, loyalitet, længsel, ærgerrighed, hævn, tillid, magtesløshed og meget andet. Lian Hearn er en fremragende forfatter! (Og så gør det kun sagen bedre at coveret er vanvittig smukt!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar