Titel: Vildskab
Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: Ulvene fra Mercy Falls #1
Forlag: Gyldendal
Sider: 246
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5
Fra bagsiden: Pigen: Siden hun som lille blev angrebet af ulvene i skoven bag sit hjem, har Grace følt sig tæt knyttet til dem – mere end til sin egen ligeglade familie. Især har hun en vild længsel efter hanulven med den smukke pels og det menneskelige blik, som altid holder øje med hende. Hvorfor?
Ulven: Sam lever to liv. I den kolde vinter er han ilv med sit kobbel i skovene og holder øje med pigen, han elsker. I den varme sommer er han menneske, men har aldrig turdet opsøge Grace… Før nu.
Hemmeligheden: Dyb hemmelighed bliver til dyb kærlighed mellem Grace og Sam. Men skoven er fuld af hemmeligheder, vildskab – og varulve. Hvordan kan Grace forhindre Sam i at blive ulv igen?
Jeg har udelukkende læst gode ting om den her serie, derfor var jeg nødt til at læse denne bog. Desværre er den slet ikke mig. Jeg synes, karaktererne er pylrede og "for meget". Sproget i bogen irriterer mig også, det er som om det prøver at være poetisk, men bare prøver for meget. Jeg tror måske, at hvis man elsker Twilight. vil man elsker denne bog, men eftersom jeg ikke er særlig stor fan af Edward og Bella, er denne bog heller ikke noget for mig! Jeg vil dog give den næste bog i rækken en chance, for det kan jo være, den bliver bedre!
Når alt det dårlig så er sagt, kan jeg faktisk rigtig godt lide varulve-ideen, især fordi de er afhængige af vejret. Og jeg kan godt lide skiftet i hovedpersonerne, så man ligesom får flere sider med og ikke kun ser det hele fra Graces synspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar