I dag har været en rigtig god dag. Jeg var på sygehuset for at få tjekket op omkring min skulder. Og min sag er nu afsluttet deroppe, fordi det går så meget bedre med mig. Jubii :)
Der er selvfølgelig stadig nogle problemer, som at fingrene stadig sover engang imellem, men det kommer efter al sandsynlighed aldrig til at gå i orden. Desuden har jeg ondt, hvis jeg løfter noget tungt, men det lader jeg da bare være med.
Alt i alt er det virkelig dejligt at det ser så positivt ud nu, når jeg tænker tilbage på, hvor langt nede jeg var.
Og den gode nyhed skulle selvfølgelig fejres, så jeg skyndte mig ud og brugte 888 kr. på undertøj og 20 kr. på en bog (Victoria Holt, romantik når det er allerbedst). Undertøjet er til brylluppet, jeg skal ned og prøve kjolen igen på onsdag og så skal jeg jo gerne have BH med, så kjolen kan blive tilpasset ordentlig. Hvis der var nogen, der havde fortalt mig inden, hvor utrolig mange ting, der er at tænke på omkring sådan et bryllup, havde jeg nok hyret en wedding-planner. Det interesserer mig bare ikke nok. Misforstå mig nu ikke, jeg glæder mig til at blive gift med Hr. Kæreste, men jeg kunne sagtens undvære festen og kjolen og gæsterne. Det er trods alt bare ham, jeg vil have :)
Lige nu sidder jeg og ser Glee og spiser lidt is. Helt fantastisk torsdag aften :)
Jeg kan godt følge dig i det med, at det bare er ham du vil have - jeg synes egentlig også af og til at sådan noget bryllupshalløj kan løbe lidt løbsk .. Jeg kunne sagtens nøjes med kjolen og manden, haha :D
SvarSlet