onsdag den 4. april 2012

"Dyregalskab" - Robert Muchamore

Titel: Dyregalskab
Forfatter: Robert Muchamore
Serie: CHERUB #6
Forlag: Phabel
Sider: 267
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

SPOILER ALERT

Læs først: Ilddåb, Narkobaronen, Arizona Max, Dødsstødet og Dommedagskulten.


Fra bagsiden: Cherub kæmper for dyrenes rettigheder - men er det de rigtige, de kæmper mod? Hver dag dør tusindvis af dyr i forbindelse med eksperimenter på laboratorier verden over Nogen mener, at eksperimenterne tjener et højere videnskabeligt formål. Andre mener, der er tale om overgreb på dyrene og gør til yderligheder for at forhindre det. Cherub har fået til opgave at infiltrere den militante dyrerettighedsorganisation, Animal FreedomMilitia, som ingen midler skyr i deres kamp for dyrenes ret. Det bliver James, Lauren og Kyle, der sendes på mission.

Dyregalskab er, som de andre bøger i CHERUB serien, helt fantastisk. Jeg synes, denne bog er mere hård end de andre, fordi der sker nogle ting, som jeg personligt fandt meget voldsomme. Og jeg kan forestille mig at nogle børn, som serien jo egentlig er henvendt imod, ville have det på samme måde.

Men bogen tager et meget vigtigt emne op, nemlig dyrevelfærd, og behandler det rigtig godt. Der bliver vist og forklaret fra begge sider og igen er linjerne mellem god og ond svære at få øje på.

Robert Muchamore har taget mig med storm endnu engang og jeg kan kun anbefale at læse hans bøger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar