Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #1
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 414
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Fra Saxo: Klintekongen Mithram hersker over de mægtige kridtklinter i landet Soria og bor med sine ni døtre i sin borg inde i klinten, hvor der er en frodig have og evig sommer. Han hjælper landets rigtige konge med at forsvare Soria mod fjender fra havet.
Men han er også berygtet for sine vilde natteridt ud i landet med sin flok af døde krigere. Og han er frygtet for sin grusomme afstraffelse af de unge mænd, der sniger sig til et glimt af hans mange smukke døtre, der drager ud om natten som præstinder for at hjælpe de syge.
Kongens ottende datter, Serpina, er en egenrådig ung pige, der ser op til sin far, men dog ikke altid retter sig efter hans mange forbud. Især det der drejer sig om ikke at måtte tale med fremmede mænd. De ni døtre er - hvis de har bestået vandånden Undinens prøve - usårlige mod alt undtagen slangesværdet, et våben, der bliver båret af en dødsensfarlig fjende, som deres far konstant advarer dem mod. På hver af pigerne bor en edderkop, som hjælper dem med at spinde magiske spind, og som også er en ven, der altid er i nærheden.Men den gamle ærkefjende lurer på sin chance for at trænge gennem Kong Mithrams solide barrierer. Serpina og hendes søskende fristes til at overtræde nogle af deres fars forbud, og pludselig er de alle ni en del af et farligt spil, der bliver helt anderledes skæbnesvangert, end det først ser ud til.
Jeg læste første gang om Serpina hos Michelle og vidste øjeblikket, at jeg måtte læse den. Og det gjorde jeg så, for længe siden. Og så glemte jeg alt om at anmelde den. Men nu udkommer den næste i serien snart, så jeg synes en anmeldelse er på sin plads.
Jeg har før læst Helle Ryding uden at være synderlig imponeret, primært fordi jeg virkelig ikke kunne lide hovedpersonen. Jeg var heller ikke super vild med Serpina. Hun havde alt for mange træk, der irriterede mig og hun virkede til tider utrolig umoden. Men alligevel var der et eller andet over hende. Jeg kunne mærke, hun har mere i sig, end hvad man først fik at se. Og jeg fik ret. Hun gennemgår en utrolig udvikling i bogen og i slutningen kan jeg rigtig godt lide hende - hvilket også gør, at jeg ser meget frem til den næste bog i serien.
Som ældste i en søskendeflok på fem, der udelukkende består af piger, må jeg sige at Helle Ryding virkelig har ramt hovedet på sømmet omkring familiebeskrivelserne. Det er en fryd at læse om.
Desuden er jeg helt vild med Klintekongen. Han er så menneskelige i sine følelser og handlinger, men de overnaturlige kræfter han har, gør ham farlig, utilregnelig og en rasende og spændende personlighed. Han er virkelig min yndlingsperson i bogen!
Helle Ryding har uden tvivl formået at skabe en fantastisk roman, bygget på gamle danske sagn og legender. Det er virkelig dejligt, at vi rummer så stort et talent i lille Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar