Forfatter: Laurie Halse Anderson
Serie: -
Forlag: Høst & Søn
Sider: 294
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Fra Saxo: Lia og Cassie var de bedste veninder, men nu er Cassie død. Lias mor har travlt med at redde andre mennesker og hendes far er på forretningsrejse. Jennifer, Lias stedmor prøver at hjælpe, men ved ikke, hvor slemt det i virkeligheden er, og stemmen i Lias hoved, minder hende konstant om at bevare kontrollen, forblive stærk og tabe sig mere. Hvis hun fortsætter sådan - tynd, tyndere, tyndest - vil hun måske helt forsvinde til sidst.
Vinterpiger er skrevet fra Lias synsvinkel, det er hendes tanker og handlinger vi følger. Igennem hende oplever vi forældrene, skolen og venner, men vi oplever også, hvad hendes tanker gør ved hendes hverdag.
Ved 45 tænker jeg klarere, ser bedre ud, føler mig stærkere. Når jeg når det næste mål, vil det være alt det, og mere til. Mål Nummer To er 43, det perfekte balancepunkt. Ved 43 vil jeg være ren. Let nok til at gå med oprejst pande, kødfuld nok til at narre alle og enhver. Ved 43 vil jeg have styrke til at bevare kontrollen (...) Ved 41 vil jeg svæve. Det er Mål Nummer Tre. (s. 60)
Sproget er meget anderledes end jeg er vant til. Her er korte sætninger, overstregning og forskellige skriftstørrelser. Men det virker. Man kommer dybere ind i Lias tanker og følelser og bliver grebet på en helt anden måde.
Bare fordi jeg tager det på tallerkenen, betyder det ikke, at jeg absolut skal sluge det. Jeg er stærk nok til at gøre dettekartoflerne dufter så godtblive ved med at være stærk, tom tomkartoflerne dufterstærk/tom/stærk/træk vejret/lad som om/hold ud. (s. 72)
Vinterpiger er en barsk og fantastisk fortælling om forældresvigt, splittede familier, anoreksi, selvkontrol og venskab. Den er tankevækkende og burde være obligatorisk for alle teenagere. En bog, jeg ikke kan anbefale nok. Læs den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar