mandag den 30. juli 2012

De sataniske vers - Salman Rushdie

Titel: De sataniske vers
Forfatter: Salman Rushdie
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 575
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5



Fra bagsiden: En vintermorgen eksploderer en kapret jumbojet højt oppe over Den Engelske Kanal. Gennem de forrevne skyer falder to mænd, Gibreel og Saladin, ned mod havet, uden faldskærm. Mens de klynger sig til hinanden og synger om kap, styrter de ned, for til slut at blive skyllet op på en snedækket engelsk strand. Et mirakel, men et tvetydigt mirakel, thi underlige forandringer har fundet sted: Gibreel har fået glorie, mens Saladins ben, til hans store fortrydelse, bliver mere og mere behårede, til sidst forvandles hans fødder til hove, og to buler vokser frem i panden.
Gibreel og Saladin er udvalgt til hovedpersoner i den evige kamp mellem godt og ondt. Men hvem er hvem?

De sataniske vers stod på den ene af mine bogudfordringer og havde den ikke gjort det, er jeg bange for, jeg aldrig havde gennemført den. Hold da op, hvor er den lang. Og tung. Frygtelig tung.

Sproget skifter mellem at være let og legende og være tungt og ulidelig at læse. Nogle gange (sjældent, men det skete) forsvandt siderne mellem fingrene på mig, fordi netop den lille historie, der blev fortalt der, er spændende og medrivende. På andre tidspunkter var jeg nødt til at lægge bogen fra mig, fordi jeg ikke længere læste, men bare lod øjnene glide hen over bogstaverne. Ren kedsomhed.

Jeg kom ret hurtigt til at holde af Saladin og foragte Gibreel, men hen i mod slutningen af bogen var der ingen af dem, jeg brød mig om og jeg endte med bare at læse for at få bogen færdiggjort.

Bogen kunne sagtens have været kortet ned med i hvert fald 100 sider uden det ville have gjort noget. Den er meget lang og der er alt for meget, for mig, ligegyldigt information. Helt sikkert ikke en bog, jeg kommer til at genlæse, men jeg fik da færdiggjort den!

2 kommentarer:

  1. Erin Morgensterns blog hedder: http://erinmorgenstern.com/blog/

    Her er tre gode Flax-Golden Tales, som de korte historier kaldes på bloggen:
    - http://erinmorgenstern.com/2011/11/flax-golden-tales-up-to-interpretation/ (én af mine yndlings!)
    - http://erinmorgenstern.com/2012/01/flax-golden-tales-waiting-for-the-light/
    - http://erinmorgenstern.com/2012/03/flax-golden-tales-ghosts-in-the-park/

    Hvor er du sød, hehe! :D Jeg regner med at få den læst og anmeldt i løbet af august/september måned.

    SvarSlet