mandag den 20. august 2012

Da vi gjorde Simon populær - Gail Giles

Titel: Da vi gjorde Simon populær
Forfatter: Gail GIles
Serie: -
Forlag: Høst og Søn
Sider: 215
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5



Fra bagsiden: Simon Glass var let at hade. Jeg vidste ikke rigtig hvorfor, for der var alt for mange grunde at vælge imellem. Jeg tror, at vi i virkeligheden hadede ham af hver sin grund, men bare ikke selv var klar over det før den dag, vi slog ham ihjel.
Rob er ubestridt leder fra sin første dag på skolen. Både drenge og piger vil gøre hvad som helst for ham, men det er ikke nok. Han har brug for at bevise sin magt på andre mpder og vælger den nørdede Simon som sit projekt. Sammen med vennernne, Bobster, Coop og Young, vil han gøre Simon populær. Efterhånden som de fører planen ud i livet, bliver der åbnet til en afgrund, som ingen havde forestillet sig. Hvem har skylden for katastrofen, anføreren, medløberen - eller offeret? Og hvem kunne have standset den?

Til trods for at slutningen er givet mht. Simons død, er bogen spændende på grund af det psykiske - hvordan kommer en flok teenagere så langt ud, at de slår en af deres venner ihjel? Gail Giles formår at skabe spænding og holde den til slutningen, hvor svaret kommer.

Jeg kan godt lide, at hvert kapital starter med en bemærkning fra nutiden fra forskellige personer i bogen. Eftersom man ved, hvad bogen slutter med og historien er fortalt fra Youngs synspunkt, er det rart med input fra andre. Den langsomme opbygning gør at vi kommer dybere under huden på de forskellige personer og man fornemmer hurtigt, hvordan dynamikken i gruppen er og hvordan Simon kan gøre så stor en forskel. Den eneste, jeg havde svært ved at forholde mig ordentlig til, var Young, til trods for ellers måske snarere fordi han er fortælleren. Han forekommer mig vag og ligegyldig.

Gail Giles skriver rigtig godt og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Det er en glimrende bog, som både unge og voksne kan få noget ud af.

2 kommentarer:

  1. Hehe, ja det må jeg indrømme at jeg også gør - altså glæder mig til at se billederne. Vi havde jo en fotograf med ude, så nu er det bare at vente, og forhåbentligt får vi en bunke romantiske og smukke billeder... Han tog i hvert fald over 500 (på to timer), så mon ikke der er et enkelt eller to imellem som er gode... Laughs...

    SvarSlet
    Svar
    1. Må håbe de er bedre end vores ;) Ej, vores er ikke dårlig, Jesper ligner bare Chandler på de fleste af dem - han kan bare ikke smile og se naturlig ud på billeder :/
      Jeg har iøvrigt smidt et par billeder ind fra vores dag (http://frkhyms.blogspot.dk/2012/08/nummer-5-og-nummer-5-og-lidt-fra-bryllup.html) hvis du ville se min kjole :P
      Og det er da utrolig så effektive fotografer kan være :)
      Hvornår tager I egentlig på bryllupsrejse? :)

      Slet