Forfatter: Pia Reesen Brønnum
Serie: -
Forlag: Mellemgaard
Sider: 289
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard, men meningerne er mine egne :)
Fra bagsiden: Hovedpersonen Lisa har mistet sin mor i en meget tidlig alder, og kan ikke komme over denne sorg. En sommer er hun og hendes bror Alex og hendes stedsøster Mona meget sammen, og ved et tilfælde finder Lisa et kors i en sø. Hvorfor ligger det der? Og hvorfor går der en udenlandsk mand rundt med et gevær ved den gamle lade tæt ved den lokale flyveplads, som ejes af deres onkel? Lisa beslutter sig for at opklare gåden, men samtidig er hun meget ensom, og mobbes forfærdeligt af nogle piger fra skolen. Mødet med både en engel og en afskyelig dæmon, driver hende videre i sin hævn. Men konsekvensen bliver næsten uoverskuelig og fatal, midt i sorgen og angsten over sin afdøde mor...
Mit første indtryk af bogen var, at sproget mellem de tre børn var meget forceret. Desuden synes jeg flere steder at sproget er lidt underligt og tungt skrevet:
Det fik hende til at smile med stor lettelse. Måske skulle hun tage søsteren med næste gang? Bare for at få afmystificeret hendes færden derovre. (s. 25)Det blev dog heldigvis bedre, efterhånden som historien skred frem, både fordi slang-andelen bliver mindre, men også fordi man vænner sig til det.
Jeg var ikke særlig vild med forbrydelsesdelen i bogen - det virker simpelthen ikke logisk for mig, at de ikke går til politiet med det samme. Det tog mig også lidt tid at vænne mig til engel/dæmon-delen, men efter at have færdiggjort bogen, giver det god mening.
Jeg er til gengæld ret vild med det filosofiske omkring Lisa og hendes sorg. Der er store spørgsmål omkring eksistens, tro, død og håb presset ind i bogen og giver den en dybde, der slet ikke ville have været, hvis den 'kun' havde handlet om forbrydelsen.
Det var uden tvivl slutningen, der hev Korsets hemmelighed fra 2/5 til 3/5. Den er virkelig god og giver hele bogen et andet perspektiv! Selvom bogen henvender sig til tweens, synes jeg sagtens den kan læses af de lidt ældre.
Okay, nu bliver jeg simpelthen nød til at spørge; hvordan pokker finder du tiden til at læse og anmelde så meget??? Jeg er vildt imponeret!!!
SvarSletPlease tell me, har du fundet bogormenes hellige gral (flere timer i døgnet), og i så tilfælde, må jeg låne lidt??? Laughs... =D
Haha det ville have været ganske fantastisk at få de ekstra timer i døgnet, men jeg skal nu først bruge dem om nogle uger. Jeg har nemlig stadig ferie og har det helt indti d. 20. august. Og min kære mand arbejder konstant (minimum 13 timer om dagen og de sidste tre uger har han været på Langeland fra søndag til fredag) så jeg har ALT for meget tid og er alt for meget alene. Og så læser jeg fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal lave haha. Lyder ret ynkeligt, men det er nu hyggeligt nok ;) Det har gjort at jeg nu har planlagt indlæg til d. 22/8 så jeg er da lidt foran :D
Slet