mandag den 17. september 2012

Fløjten - Karen Skovmand

Titel: Fløjten
Forfatter: Karen Skovmand
Serie: Ainshas historie  #3
Forlag: Gyldendal
Sider: 228
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


SPOILER ALERT

Læs først: Kniven og Rosen

Fra bagsiden: Røverdatter, sandsigerske, krigerdronning. Den vilde, smukke Ainsha med de magiske evner rummer det hele i sig, og fortællingen om hende og hendes folk er lige så spændende, dramatisk og lidenskabelig som hun selv.
Fløjten er tredje bog i serien om Ainshas historie. Ainsha har mistet alt i krigen mellem klanerne fra Syd og Nord, og nu vil hun have hævn. Hævn over den mystiske magiker Sangeren, der lokkende hendes folk i døden med sine sange om genvunden storhed. Men Ainsha er selv jaget, for hun er gravid og hendes fjender ønsker ikke at give Ainshas folk en fremtid.

Ainshas reaktion på sin mands død og på alle de ting hun skal igennem bagefter er meget naturlig og man mærker virkelig hendes smerte. Hun er en meget stærk personlighed! Desuden har hun mange venner, jeg virkelig godt kunne lide. Her er loyalitet og venskab i stor stil. Det er også virkelig dejligt endelig at finde ud af, hvem Diarmid er og hvor stor betydning han reelt har for historien.

Jeg kan rigtig godt lide, at bogen starter med en opsummering af de to foregående bøger, så jeg er sikker på at jeg ikke har glemt noget. Sproget er stadig tungt og meget fortællende, men historien forbliver spændende og man vænner sig til det. Fløjten er en fin bog i historien om Ainsha og følger godt op på de foregående, men slutningen irriterede mig helt vildt. Jeg føler ikke, at der egentlig kommer en afslutning og at historien er færdig. Jeg vil gerne vide, hvad der sker med Ainsha og Ti Anien og det generer mig, når jeg ikke får svar.

Serien som helhed er udmærket, men ikke fantastisk. Personerne er gennemførte og udvikler sig løbende og ligeledes er universet utrolig gennemført og spændende. Jeg mangler dog en smule mere aktion og samtale frem for den fortællende stil og jeg mangler en ordentlig afslutning.

2 kommentarer:

  1. Synes du man skal læse den, hvis man har læst de andre, bare for at få en slutning på hendes historie??

    - Bloggeren

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, hvis du rigtig godt kunne lide de andre, så ja! Men hvis du ikke var super vild med dem, er det ikke nødvendigt - i hvert fald ikke for at få en afslutning for jeg synes ligesom ikke rigtig der kommer en :/

      Slet