tirsdag den 6. november 2012

Top 10 Tirsdag #33

Broke and Bookish
Denne uge er en Freebie, så jeg må helt selv vælge emne. Jeg har valgt at vise 10 bøger, som jeg bare MÅTTE købe og som jeg endnu ikke har fået læst. Er jeg den eneste, der gør det?

1. Throne of Glass af Sarah J. Maas. Efter at have læst de fire forhistorier var jeg helt vild efter at komme til at læse bogen. Jeg har ejet den siden den udkom i august og har endnu ikke fået den læst. Til gengæld beundrer jeg den rigtig tit på hylden.

2. Seraphina af Rachel Hartman. Så smuk en bog og så handler den om drager - det er mig en gåde, hvorfor jeg endnu ikke har fået den læst.

3. Kongernes Kamp af George R.R. Martin. Jeg elskede den første og glæder mig helt vildt til at læse denne, men alligevel er jeg ikke kommet i gang. Muligvis er det størrelsen på bogen der skræmmer mig eller også er det tanken om, hvad Martin kan finde på at gøre ved mine yndlingskarakterer.

4. Din for evigt af J.R. Ward. Jeg var vild med den første og jeg ser frem til at købe den næste. Men af en eller anden grund står nr. 2 stadig ulæst på min hylde. Men det skal der snart laves om på!

5. Grave Mercy af Robin LaFevers. Jeg har kun hørt godt om denne bog og var virkelig glad da den kom hjem på min hylde, hvor den så har stået siden.

6. Defiance af C.J. Redwine. Egentlig mest købt fordi den er smuk, men så læste jeg en del gode anmeldelser af den så jeg vil virkelig gerne læse den - engang når jeg får tid ;)

7. The Ambassador's Mission af Trudi Canavan. Jeg elsker Trudi Canavans bøger og glæder mig rigtig meget til at komme til at læse denne. Min undskyldning denne gang er at jeg har ventet på at den sidste bog blev udgivet.

8. Divergent af Veronica Roth. En utrolig populær bog som jeg nu ejer på både dansk og engelsk. Den må jeg heller få læst snart - jeg skal bare lige bestemme mig for, hvilket sprog jeg vil læse den på.

9. Vampire Academy af Richelle Mead. Jeg læste de tre første på dansk og købte så dem alle sammen for at kunne få læst slutningen. Jeg har bare ikke lige fået det gjort endnu.

10. Looking for Alaska af John Green. Jeg har udelukkende hørt godt om John Green så jeg var selvfølgelig nødt til at eje en af hans bøger. Nu ejer jeg to og jeg har endnu ikke læst noget af ham.

2 kommentarer:

  1. Nej, du er så absolut ikke den eneste der gør det :P Købte i starten af Oktober Alice in Zombieland, og var i OMG-må-læse-den-med-det-samme-den-kommer-in-ad-døren-mode .. Og ak og ve, jeg er så først gået i gang nu .. Ved egentlig ikke helt hvorfor jeg gør det? Står tit og kigger på de bøger jeg har det sådan med rækker ud efter dem - og så sker der bare ikke mere .. For mange forventninger måske? Dont know, men det er ret dumt, for 95% af gangene lever de op til forventningerne og er super gode :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig dumt. Har SÅ mange bøger jeg bare måtte eje og som endnu ikke er læst. Og fortsætter alligevel med at købe flere. Det er en ond cirkel, tror jeg ;)

      Slet