Skæbnekald - Alyson Noël

Titel: Skæbnekald
Forfatter: Alyson Noël
Serie: Soul Seekers #1
Forlag: Alvilda
Sider: 415
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda, men meningerne er mine egne :)


Fra bagsiden: Der sker mærkelige ting med Daire Santos. Verden omkring hende går i stå. Hun bliver forfulgt af lysende skikkelser og krager, der skriger uforståelige budskaber til hende. Og i drømme hjemsøges hun af en mystisk dreng med unaturligt blå øjne ... Daires bedstemor er den eneste, der kan fortælle hende sandheden: Daire har mødt sit skæbnekald. Hun er søger – den kaldede, som kan rejse mellem de døde og de levendes verden. I en lille by i New Mexico, hvor bedstemoren bor, møder Daire Dace, drengen fra hendes drømme. Det ryster hende for alvor – for enten er Dace den, skæbnen har udvalgt til hende. Eller også er han den fjende, som hun er kaldet til at bekæmpe...

Skæbnekald starter meget voldsomt ud med en masse action og det overnaturlige melder sig med det samme. Desværre fandt jeg det ret forvirrende, fordi jeg ikke fik lov til at finde ud af særlig meget omkring omgivelserne eller hovedpersonen før det hele blev vendt rundt.

Bogen holder tempoet mere eller mindre hele vejen igennem og som læser keder man sig ikke på noget tidspunkt. Det bliver dog meget nemmere at holde styr på det hele, efterhånden som man lærer både personer og sted bedre at kende. Sproget er let og Alyson Noël bruger et fremragende billedsprog til at skabe den perfekte stemning til bogen.

Der er dog en del flere bandeord end jeg er vant til fra ungdomsbøger, men det virkede ikke forceret eller unaturligt. Tvært imod skabte det et godt billede af, præcis hvor frustreret både Jennika og Daire er. Alligevel synes jeg, at Daire er en smule for hurtig til at acceptere at hendes drømme og syn er ægte og ikke tro at der er noget galt med hende. Hun er en meget egenrådig hovedperson som jeg til tider blev en smule træt af, men persongalleriet spænder heldigvis over andre spændende individer. Især var jeg vild med Cade, fordi jeg synes han er mere spændende og dyb end Dace er. Bevares, Dace er sød, men han virker bare så flad og kedelig.

Det overnaturlige aspekt handler meget om indianer-mytologi og religion og det var rigtig spændende at læse om. Hele samspillet med naturen og totemdyrene er ikke noget jeg før har læst om og det fik Skæbnekald til at skille sig ud fra mængden.

Sprogmæssigt henvender Skæbnekald sig til de lidt yngre læsere af YA (12-14), men indholdsmæssigt er den mere voldsom i sprog og handling end mange andre jeg har læst indenfor den genre og gør den derfor mere ideel til de lidt ældre. Der er dog masser af potentiale til en fantastisk serie og jeg ser frem til at læse den næste, for at finde ud af, hvad der sker med Daire (og Cade).