lørdag den 15. december 2012

Den sorte vinge - Camilla Wandahl

Originaltitel: Den sorte vinge
Forfatter: Camille Wandahl
Serie: Søstre på De Syv Have #1
Forlag: Høst & Søn
Sider: 59
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Dansk
Dansk titel: Den sorte vinge

Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante, men meningerne er mine egne :)






Vana fylder 15 år og skal til kæmpe fest på slottet. Hun finder et særligt smykke i sin mors gamle skrin. Men smykket er ikke helt. Det er, som om der mangler noget... Hvad gør man, når man finder ud af, at alt, hvad man ved om sin familie, er løgn? Og hvordan klarer en pige sig blandt sørøvere på åbent hav?

***
Man kan ikke ligefrem sige at jeg er målgruppen til denne bog, så jeg fik min søster på næsten-11 til at læse den for at få hendes mening. Min egen mening kommer til sidst i indlægget.

Den næsten-11-årige: Jeg læste bogen rigtig hurtigt fordi den var så spændende. Den var rigtig god og ret nem at læse, det var kun navnene der var svære. Hovedpersonen var rigtig sød og virkede klog. Historien er rigtig godt skrevet og jeg følte at jeg var med i den. Det eneste dårlige var slutningen, fordi den ikke giver nogen løsning. Men det håber jeg at den næste bog gør. Det er en rigtig god og spændende bog!

***

Den sorte vinge er en rigtig sød bog, der lægger op til en længere historie om pigerne, Vana og Sam. Det er nemt at mærke at det er en børnebog, men historien har utrolig meget potentiale. Hvis der kom lidt mere dybde på karaktererne og historien blev mere detaljeret, ville det være en fremragende ungdomsbog.

Bogen er fyldt med action og den er virkelig velskrevet, så snart man har vænnet sig til den lidt mere simple skrivestil. Jeg er sikker på, at den ville være fantastisk til højtlæsning. Det er generelt en rigtig god begyndelse på serien om søstrene.

1 kommentar: