fredag den 28. december 2012

Fribygger - Paul Stewart & Chris Riddell

Originaltitel: Freeglader
Forfatter: Paul Stewart & Chris Riddell
Serie: En historie fra Kanten #6
Forlag: Carlsen
Sider: 413
Udgivelsesår: 2005
Læst på: Dansk
Dansk titel: Fribygger

SPOILER ALERT

Læs først: Hvad Dysterskoven gemte, Himmelstormeren, Midnat over Sanctaphrax, Den sidste luftpirat og Vox




Fra bagsiden: Nedreby ligger i ruiner og byens indbyggere indleder en farefuld rejse mod Ny Nedreby i Dysterskoven. Anført af Ruinbyens Spøgelseshær, Ridderne af Biblioteket og en flok barske luftpirater overlever de med nød og næppe de farer, som lurer i Svumpen. Men flere rædsler lurer forude. For det er i sandhed mørke tider. På Støbejernssletten pønser Støbejernsmesteren Hemuel Spume sammen med sine uhyggelige allierede fra Gnomernes Samfund på at erobre Ny Nedreby og gøre indbyggerne til slaver...

***

Fribygger er en af mine yndlingsbøger i serien fra Kanten. Sammenholdet i bogen er så hyggeligt at læse om og både Xanth, Rook og Magda. Her er familiehistorie for alle pengene og samtidig er det en historie om venskab og ofre. Jeg er vild med det!

Historien er som altid velskrevet og Chris Riddells fantastiske tegninger pryder mange af siderne. De giver altså historien netop det løft, som gør den så meget bedre end så mange andre børnebøger.

Selvom kampen om De Frie Sletter fylder enormt meget i bogen og er spændende at læse om, kunne jeg godt have tænkt mig bare en smule kærlighed. Det var en underspillet del af de første bøger i serien, men jeg føler at det har manglet i de sidste par bøger.

Jeg kan simpelthen ikke anbefale denne serie nok. Universet er så flot, gennemført og originalt at bøgerne ikke bliver kedelige, til trods for at historierne ofte minder en smule om hinanden. Hver ny bog giver mere information omkring de forskellige skabninger og det er som at komme tilbage til gamle venner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar