En storm af sværd - George R.R. Martin

Originaltitel: A Storm of Swords
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: En sang om Is og Ild #3
Forlag: Gyldendal
Sider: 984
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Dansk
Dansk titel: En storm af sværd

SPOILER ALERT

Læs først: Kampen om tronen og Kongernes kamp





Vesterøerne er nu delt mellem flere konger, og de forskellige huse kæmper om magten og overlevelse. Alliancer bliver indgået og brudt. En blodig krig raser i riget – og vinteren bliver barskere. Drengekongen Joffrey af huset Lannister sidder på Jerntronen og regerer De Syv Kongedømmer. Hans største rival lord Stannis står besejret og ydmyget tilbage som offer for den røde kvindes jalousi, troldkvinden, der indgyder frygt hos voksne mænd. I Flodborg sidder den unge Robb Stark og planlægger at angribe Lannisterne, selvom de holder hans ene søster som gidsel i Kongshavn. Hans anden søster er på flugt. Deres bastardbror Jon Sne befinder sig nord for Muren. Her har rebellen Mance Rayder samlet en hær af de forskellige stammer, en blanding af vilde og hensynsløse krigere, for at drage sydpå. Daenerys, den sidste af Drageslægten, blander sig også i kampen om tronen. Som fange må Jaime Lannister gå grueligt meget igennem, mens hans dværgebror Tyrion kommer højt på strå. Vesterøerne er på randen af sammenbrud. Fremtiden er uvis; truslerne kommer både indefra og udefra. De Syv Kongedømmer er på nippet til at eksplodere i en veritabel storm af sværd.

***

Hold da op! Hvis du endnu hverken har læst George R.R. Martins bøger eller set HBO's serie, er du virkelig gået glip af noget fantastisk. Jeg var så naiv at tro, at Martin var hård ved sine karakterer i Kongernes Kamp, men det er INTET sammenlignet med i denne bog. Der er så mange what-the-fuck øjeblikke, at jeg nærmest ikke kunne følge med. Her bliver ingen skånet og intet er helligt.

Jeg elsker, at ingen af personerne er 100 % onde eller gode. Jeg har været godt og grundig træt af Jamie Lannister siden han smed Bran ud af vinduet, men efter at have fulgt ham et par kapitler, tog jeg mig selv i at se frem til dem - han er jo trods alt en spændende person og han har altså humor!

Til gengæld blev jeg en smule træt af Tyrion og Sam - især Sam var virkelig belastende og jeg var glad for, at Sørgmodige Edd kunne hjælpe lidt på hans kapitler; de var ofte ved at dræbe min læselyst. Tyrion har jeg elsket i de foregående bøger for hans hjerne og hans humor, men han bliver for meget i denne bog. Først til sidst i bogen vender det og pludselig er han tilbage som en af favoritterne.

Arya er stadig min yndlingskarater, skarpt efterfulgt af Hunden. Arya er snarrådig, snu og selvstændig og Hunden! Åh, jeg kunne snakke i timevis om Hunden, men nok ikke uden at afsløre en del. Men han er altså en super spændende person.

Til trods for bogens mange sider, føles den ikke lang. Både tiden og siderne flyver af sted i selskab med de mange spændende personer. Der er ingen tvivl om, at det er personerne, der bærer historien og at Martin har gjort (endnu) et fantastisk stykke arbejde med at få dem alle til at fremstå ægte og troværdige. Bogen (og hele serien) har min allervarmeste anbefalinger.