Forfatter: Rachel Caine
Serie: The Morganville Vampires #4
Forlag: Tellerup
Sider: 291
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Dansk
Dansk titel: Maskespil
SPOILER ALERT
Læs først: Glashuse, Den død piges bal og Midnatsgyden.
Fra bagsiden: Claires forældre flytter til Morganville,og det passer slet ikke Claire.
For den grusomme og meget magtfulde vampyr mr. Bishop er kommet til byen.
Ingen ved hvad mr. Bishop ønsker - kun at det ikke er godt for byens befolkning, hverken for mennesker eller for vampyrer.
Først ved maskeballet, som er en velkomstfest for mr. Bishop, opdager Claire hvilken ondsindet plan han har for Morganville . og for hendes forældre og venner
***
Maskespil er uden tvivl den bedste bog i serien indtil videre! Jeg kan meget bedre forholde mig til Claire og hendes valg og hendes handlinger giver pludselig mening for mig. Myrnin er en smule skræmmende, men jeg er vild med ham alligevel og han er nok en af de primære grunde til, at jeg bedre kan lide Maskespil end de foregående bøger. Amelie er stadig en af mine yndlingspersoner. Hun er bad-ass, men stadig virkelig elegant og rolig.
Selvom huset er delt op i to par, virker det til tider som om der bliver lagt op til et stort firkantsdrama og det er altså virkelig irriterende. Claire skal bare droppe at få bløde knæ af Michael! Hele historien omkring Claires forældre er ret åndssvag og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor de skal blandes ind i det - måske det giver mening i de kommende bøger, men lige nu er de bare irriterende.
Mr. Bishop og hele ideen med maskeballet er fantastisk! Det er skønt med en virkelig bad guy. Jeg kan godt lide, at Claire ikke står med alle beslutningerne selv (fordi hun oftest tager åndssvage beslutninger). Sproget er blevet bedre eller også har jeg vænnet mig til det, men det mangler stadig en smule dybde. Jeg er næsten ked af, at jeg ikke har flere bøger i serien, for hvis det fortsætter sådan her, kunne resten af serien sagtens være værd at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar