Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection #1
Forlag: HarperCollins
Sider: 327
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
35 smukke piger. 35 smukke rivaler.
Det er en chance, man kun får en gang i livet og America Singer burde føle sig lykkelig. Hun er blevet udvalgt til at være en del af The Selection, et reality TV show, hvor de udvalgte kæmper for den smukke prins Maxons kærlighed. America lever et nyt og glamourøst liv i en verden fyldt med vilde kjoler, glitrende juveler og dekadente fester. Og prinsen er særligt interesseret i hende, til stor fortrydelse for de andre. Rivaliseringen i The Selection er hård og ikke alle pigerne er parate til at følge reglerne. Men hvad de ikke ved er at America har en hemmelighed - en, der kunne ændre hele konkurrence... og ændre hendes liv for evigt.
***
Jeg havde virkelig glædet mig til at læse The Selection, for jeg har hørt så meget godt om den. Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. Selvfølgelig var jeg klar over (og forventede) masser af snak om kjoler, smykker og sladder, men jeg havde håbet bogen havde mere dybde.
Jeg bryder mig ikke rigtig om America. Hun siger at kaste-systemet ikke er vigtigt for hende, men snakker konstant om folks numre. Hun får hele tiden af vide at hun er smuk, men tror ikke på det. Jeg hader hovedpersoner, der er på den måde - det er så trættende i længden.
"Everyone here looked like a One. I looked like a Five in a nice dress." (s. 122)Jeg er ikke super vild med nogle af fyrene, men jeg elsker udviklingen i Maxon og Americas forhold. Der er ingen insta-love men i stedet et venskab, der langsomt bliver dybere. Jeg er vild med at de ikke holder sig tilbage overfor hinanden og deres samtaler er sjove.
Jeg elsker verdenen, men jeg savner virkelig noget mere information. Hvorfor er der ingen protester fra befolkningen, hvis lodtrækningen skal være tilfældig, men der alligevel ikke er nogle deltagere fra de tre laveste caster? Hvorfor er historiebøger et problem? Hvorfor bliver der ikke sat mere fokus på rebellerne? Hvorfor ved de ikke mere om dem og hvad vil de to grupper egentligt? Der er for mange ting, der forbliver mysterier så der kan bruges mere tid på tøse-ting og det gør historien lidt tynd.
Sproget er lidt kedeligt (seriøst, holde op med at starte sætninger med 'og') og navnene irriterer mig. America Singer (som er sanger), Prins Maxon (max-on!), Aspen og Tiny. Selvom der næsten ingen historie er i bogen, slutter den med en form for cliffhanger, så selvom bogen ikke var fantastisk, er jeg nødt til at læse den næste - om ikke andet så for at finde ud af, om der kommer svar på mine spørgsmål. Det er en udmærket bog, hvis man har lyst til lidt let læsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar