Forfatter: Katie McGarry
Serie: Pushing the Limits #1
Forlag: Harlequin Teen
Sider: 397
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Så forkerte for hinanden... og dog så rigtige.
Ingen ved, hvad der skete den nat Echo Emerson gik fra at være den populære pige med sports-kæresten til at være den meget omtalte outsider med de syge ar på armene. Ikke engang Echo kan huske hele sandheden om den rædselsfulde nat. Det eneste hun ved er, at hun gerne vil have alt til at gå tilbage til det normale. Men da Noah Hutchins, den vildt lækre player i sort læderjakke, ramler ind i hendes liv med hans hårde attitude og overraskende forståelse, ændrer Echos liv sig på en måde, hun ikke kunne have forudset. De burde ikke have noget til fælles. Og med de hemmeligheder, de begge har, er det ret umuligt for dem at være sammen. Alligevel vil den vilde tiltrækning imellem dem ikke forsvinde. Og Echo er nødt til at spørge sig selv, hvor langt de kan flytte grænserne og hvad hun vil risikere for den fyr, der måske kan lære hende at elske igen.
***
Jeg var meget nervøs for, hvordan jeg ville have det med Pushing the Limits inden jeg startede. Jeg har læst tonsvis af gode anmeldelser af bogen og så ryger forventningerne altså en del i vejret. Desuden synes jeg tit at bøger om unge med problemer bliver enten overfladiske eller belærende. Heldigvis var det ikke tilfældet her. Pushing the Limits er fantastastisk og fyldt med levende og individuelle personer!
Echo er en fabelagtig hovedperson. Hun er følsom, spændende, kærlig, ødelagt og indelukket. Hun tvivler en del på sig selv, men det virker ikke irriterende, som det ofte gør - her giver det faktisk mening, at hun har det sådan. Hun er utrolig nem at holde af og hendes kamp for at genfinde sin tabte hukommelse er medrivende.
Jeg er ikke super vild med Noah. Hele historien omkring ham og hans brødre får ham til at fremstå som et utrolig usympatisk og meget egoistisk menneske, desværre. Desuden virker han utrolig dum til tider, blandt andet omkring stofferne. Noah er teenager, hvilket vil sige at det meste af tiden tænker han på sex og det bliver altså trivielt at læse om. Og så er det vildt belastende konstant at få gentaget, hvor fantastisk Echo dufter og hvor perfekt hun er. Jeg er ikke dum, lad være med at gentage det hele tiden. Men Noah ændrer sig, så snart han er i nærheden af Echo og så kan jeg virkelig godt lide ham. Pludselig er han den perfekte mandlige hovedperson og jeg nød at læse om ham.
Jeg elsker Mrs. Collins! Hun er intet mindre end fantastisk og jeg elsker hendes humor. Hun forsøger at være ung-med-de-unge, hvilket er så morsomt og samtidig udviser hun nærhed, tålmodig, forståelse og tillid. Alle unge mennesker burde have en Mrs. Collins i deres liv.
Historien er fortalt fra skiftevis Noahs og Echos synspunkt, hvilket fungerer rigtig godt det meste af tiden. Desværre slutter nogle få kapitler af med en form for cliffhanger, hvor næste kapitel så starter op hos den anden person og man som læser bare for et kort tilbageblik over, hvad der skete. Det synes jeg er vildt irriterende! Jeg vil meget hellere have historien fortalt, mens den sker.
Pushing the Limits er virkelig godt skrevet og følelserne vælter ud fra siderne. Her er ingen insta-love, men i stedet en smuk, troværdig og hjerteskærende kærlighedshistorie fyldt med håb, skønhed og mod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar