søndag den 24. marts 2013

Beautiful Disaster - Jamie McGuire

Originaltitel: Beautiful Disaster
Forfatter: Jamie McGuire
Serie: Beautiful #1
Forlag: Atria Books
Sider: 432
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt til Kindle






Den nye Abby Abernathy er en sød pige. Hun hverken drikker eller bander og hun har et passende antal cardigans i garderoben. Abby er sikker på at hun har fjernet sig fuldstændig fra skyggerne fra fortiden, men da hun ankommer til college med sin bedste ven, bliver hendes forsøg på en ny begyndelse hurtigt udfordret af Eastern Universitets omvandrende engangsknald.

Travis Maddox, veltrænet, lækker og dækket af tatoveringer, er præcis hvad Abby skal - og vil - undgå. Han bruger sine nætter på at kæmpe for penge og sine dage på at være centrum for alle kvinder på campus. Fascineret af Abbys afvisning, får Travis skubbet sig ind i hendes daglige liv ved et simpelt væddemål. Hvis han taber, skal han være afholdende i en måned. Hvis Abby taber skal hun bo i Travis' lejlighed i en måned. Under alle omstændigheder har Travis ingen ide om, at han har mødt sin ligemand.


***

Sjældent har en bog pisset mig så meget af, som denne har gjort. Jeg startede på den i den tro at det var en romantisk historie om et ungt par, men det var slet ikke det, jeg fik!

Jeg har virkelig svært ved at se Abby som den søde pige, som hun åbenbart skal opfattes som og jeg synes ikke, at Travis 'ødelægger' hende. Hun formår fint at drikke uden hans hjælp! Jeg kunne super godt lide hende i starten. Hun tror på sig selv, har rygrad og virker rigtig klog. Men jo mere hun bliver involveret i Travis' liv, jo mindre kan jeg lide hende. Hun finder sig i alt for meget og kan pludselig ikke sige nej længere - selvom de ting han beder hende om er fuldstændig vanvittige! Halvdelen af tiden forsøger hun sig at holde sig fra ham, samtidig med at hun egentlig ikke rigtig kan gøre det. Hun vil have ham, men vil ikke stå ved det. Hun vil ikke finde sig i hans opførsel, men undskylder alligevel på hans vegne og bliver ved med at søge hans selskab. Helt ærlig, det skriger jo usundt forhold - hvordan fanden kan det blive solgt som romantisk og ønskværdigt og hvordan kan Travis være nogens drømmefyr?!

Åh ja, Travis. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Han er en idiot i starten, men han bliver betydelig bedre gennem bogen på nogle punkter. Desværre har han et par aspekter, som jeg virkelig ikke kan fordrage. Han er virkelig besidderisk, voldelig og jaloux. Det er en rigtig dårlig blanding. Han slår på alle de fyre, der så meget som rører Abby (og en enkelt gang beder hun faktisk Travis om at 'lære ham (den anden fyr) nogle mannere') og han beder hende skifte tøj, hvis det er for afslørende og de skal ud. Jeg kan slet ikke klare den måde, han behandler hende på. Han er virkelig en nar! Han har også sine gode sider og indimellem er han skide sød, men desværre er han lidt for ofte voldelig. I slutningen af bogen kan jeg dog en del bedre lide ham end jeg kan lide Abby.

Jeg kunne virkelig godt lide America og Shep i starten, men America viser sig at være en elendig veninde:
"Travis is a fucking wreck! He won't talk to us, he's trashed the apartment, threw the stereo across the room (...) He took a swing at Shep when he found out we helped you leave (...) He's gone fucking nuts! I heard him call your name, and then he stomped all over the apartment looking for you. (...) He ripped his sheets off the bed, and threw them away, threw his pillows away, shattered his mirror with his fist, kicked his door ... broke it from the hinges! It was the scariest thing I've ever seen in my life! (...) You have to call him."
Seriøst?! Hvilken veninde opfordrer en til at gå tilbage til sådan et fjols? Det er bare SÅ forkert! Kara, Abby's roommate, er den eneste, der har et realistisk syn på deres forhold og på Travis' opførsel, men hun bliver portrætteret som en bitch og ikke taget seriøst, desværre.

Jeg HADER slutningen. Som i virkelig hader! Jeg kan jo af gode grunde ikke afsløre den, men den er simpelthen så dum og trækker altså også ned i min vurdering.

Sproget er virkelig fantastisk. Jeg var fanget fra første side og kunne ikke lægge bogen fra mig. Den frustrerede mig og irriterede mig, men flere steder synes jeg også den var utrolig skøn. Jeg har aldrig haft så svært ved at rate en bog før og min rating afspejler primært mit store problem med volden i bogen og Travis ekstreme opførsel. Jeg har modtaget 2'eren (Walking Disaster) til anmeldelse og den handler om den samme historie, bare fra Travis' synsvinkel. Det skal nok blive spændende læsning.
"I know we're fucked up, all right? I'm impulsive and hot-tempered, and you get under my skin like no one else. You act like you hate me one minute, and then you need me the next. I never get anything right, and I don't deserve you ... but I fucking love you, Abby. I love you more than I've loved anyone or anything, ever. When you're around, I don't need booze or money or the fighting or the one-night stands ... all I need is you. You're all I think about. You're all I dream about. You're all I want."

Minispoiler
Og i øvrigt: Man giver ikke en hund i gave, medmindre det er ønsket og tatoveringer med kæresters navne er fandeme for dumt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar