Phoenix - Joss Stirling

Originaltitel: Stealing Phoenix
Forfatter: Joss Stirling
Serie: Soulfinders #2
Forlag: Rosinante & co
Sider: 279
Udgivelsesår: 2013
Læst på: Dansk
Dansk titel: Phoenix
Kilde: Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante & Co, men meningerne er mine egne :)

Læs først: Sky





Da Phoenix bliver beordret til at stjæle fra en amerikansk turist, går hendes planer bogstaveligt talt op i røg. For ikke alene viser offeret sig at være Yves Benedict - en savant, hvis særlig evne er at kontrollere ild - han er også hendes soulfinder.
Phoenix har altid fantaseret om at slippe væk fra sit usle liv som tyv. Men hendes sind kontrolleres af den farlige og dybt kriminelle leder af Fællesskabet, der straks ser båndet mellem de to som midlet til at få ram på den mægtige Benedict-klan. Han ved, at Phoenix ikke kan modsætte sig hans vilje og beordrer hende til at forråde Yves.
Men hvordan forråder man sin soulfinder?

***

Nøj, hvor havde jeg glædet mig til at læse Phoenix. Forventningerne var tårnhøje efter at have læst Sky og Joss Stirling skuffede bestemt ikke. Forbered jer på en meget begejstret anmeldelse!

Jeg kan slet ikke understrege, hvor meget jeg elsker savanterne og hele konceptet med soulfinders. Jeg er vild med de mange evner, vi bliver introduceret for (det er sådan lidt X-Men - Last Stand agtigt) og hvor forskellige de er, inklusiv et par stykker, der er virkelig klamme. Og soulfinders-konceptet; at man har en derude, der kan gøre en hel er bare fantastisk - især fordi Joss Stirling har sørget for, at det hele ikke er fryd og gammen - ikke alle savanter møder deres soulfinder!

Jeg var ikke super vild med Zed i den første bog, men Yves er helt fantastisk! Han er sjov, sød og har en fed dynamik med sine brødre og især Xav (som jeg glæder mig til at læse om i den næste bog). Det er desuden skønt at få et gensyn med Sky (og Zed) og se, hvordan det går med dem. Phee (Phoenix' kælenavn) er også en vidunderlig hovedperson og jeg kan godt lide at hun allerede ved, at der findes soulfinders, men alligevel ikke elsker Yves fra det øjeblik hun møder ham. Tillid er en kæmpe ting for hende og hun har en masse bagage, der tynger hende ned.

"Hvem er du? Hvad vil du mig?" Hans tanketale sendte kuldegysninger gennem mig. Jeg kunne ikke få hjernen op i omdrejninger. "Gå væk. Gå nu bare væk!". Han stivnede. Så strammede han grebet om mit ben og forsøgte at hive mig tilbage i rummet. "Hvordan gør du det? Du... du er anderledes. Tal til mig igen." "Skrid." Han havde den frækhed at grine. Hele hans fremtoning ændrede sig fra raseri til en slags besynderlig begejstring. "Det er dig - jeg ved, det er dig!" (s. 50)

Jeg synes, Phoenix er en del bedre end den foregående, hvilket nok også har noget at gøre med at jeg kender baghistorien og har 'et forhold' til familien. Den er velskreven og selvom den ikke er lige så actionpræget som sin forgænger, er den rigtig spændende - her er tid til at tænke og Phee er både en del af planlægningen og i begivenhedernes centrum konstant (til forskel fra Sky i den første bog). Joss Stirling har gjort et godt stykke arbejde med at skrive en historie, der adskiller sig markant fra den første, hvilket er fantastisk! Man kommer på ingen måde til at forveksle Sky og Phee med hinanden.
Serien kan så absolut anbefales og jeg synes virkelig Joss Stirling burde skrive en historie (eller flere!) om, hvordan forældrene mødte hinanden og fik alle de drenge!