The Iron Daughter - Julie Kagawa

Originaltitel: The Iron Daughter
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey #2
Forlag: MIRA ink
Sider: 406
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt

Læs først: The Iron Knight og Winter's Passage.





Som halvt Sommer-fe-prinsse, halvt menneske har Meghan aldrig rigtig passet ind nogle steder. Forladt af den Vinterprins, hun troede elskede hende, bliver hun holdt som fange hos Vinter-feernes dronning. Mens krig truer mellem Sommer og Vinter, ved Meghan at den virkelige farer kommer fra Jern-feerne - jernbundne feer, som kun hun og hendes fraværende prins har set. Men ingen tror hende.
Hvad der er værre endnu er at Meghans egne fe-kræfter er blevet afskåret. Hun hænger fast hos feerne med kun hendes forstand til hjælp. At stole på nogen vil være dumt. At stole på en tilsyneladende forræder kan være dødeligt. Men selv mens hun udvirkler en rygrad af jern, kan Meghan ikke lade være med at mærke sit alt for menneskelige hjertes mangler.

***

Ovenstående er taget fra Goodreads og jeg er en smule i tvivl om, om personen der har skrevet det, faktisk har læst bogen. Meghan får ikke på noget tidspunkt en 'rygrad af jern'! Tværtimod er hun den mest irriterende, klynkende hovedperson, der ikke kan finde ud af, hvad pokker hun vil.

Vi starter ud hos dronning Mab, hvor Meghan opholder sig og hvor Ash, efter længere tids fravær, endelig kommer tilbage kun for at ignorere og være modbydelig overfor Meghan, hvilket hun selvfølgelig ikke kan forstå til trods for de utallige gange, hvor Ash har fortalt hende at han ikke kan vise følelser foran Vinter feerne. (Dyyyyb vejrtrækning). Suk, hun er virkelig irriterende og Ash er ikke meget bedre. Puck er jeg til gengæld ret vild med - han bringer humor ind i bogen og giver det hele et lidt skævt tvist. Det samme kan siges om Iron Horse - ham er jeg helt vild med og han fungerer super godt sammen med resten af gruppen.

Plottet i historien er faktisk udmærket og jeg kan godt lide at den virkelige verden bliver blandet så meget ind i handlingen. Desværre falder det hele til jorden flere gange, for hvert eneste af deres små eventyr ender på den mest irriterende måde. Der er altid en eller anden smutvej ud, som de slet ikke have opdaget og Grimkalin forsvinder altid for så at redde dem i sidste øjeblik. Det bliver virkelig hurtigt kedeligt!

Meghan har sine gode sider, men det meste af tiden kan hun ikke finde ud af, hvad hun vil. Det ene øjeblik brokker hun sig over at de alle sammen vil passe på hende og hun insisterer på at være en del af begivenhederne, det næste øjeblik beklager hun sig over alt det ansvar, der hviler på hendes skuldre.

Jeg tror virkelig The Iron Daughter ville have været en fantastisk bog, hvis Meghan havde haft hjerne og viljestyrke, men den bliver træls og kedelig når man ikke kan fordrage hovedpersonen.